Stammen blokerede talen, og mine drengeår var et sand helvede

Som dreng og ung har Svend Aage Nielsen ikke fået megen hjælp til sin invaliderende stammen. Som ung tog hans mor ham med til en klog mand, der var kendt for at kunne hjælpe mange. Faktisk stammede han ikke efter samtalen, men da de skulle forlade klinikken, var han så uheldig at falde ned ad trappen, og så stammede han igen! Så først da han som 82 årig skulle have tjekket sine høreapparater, fik Aage tilbud om stammebehandling.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

– Det har forandret mit liv meget, at jeg har fået hjælp til min stammen. Selvfølgelig stammede jeg ikke så meget, som da jeg var dreng, hvor jeg havde enormt svært ved at tale. Ja – i mange år havde jeg de største problemer med at gøre mig forståelig, så det ikke var sjovt at gå i skole eller at være sammen med andre mennesker. Ja – det var et værre helvede, mindes Aage.

Som voksen blev stammen mindre, men som ældre mand kunne jeg stadig ofte få blokeringer, og jeg havde sjældent øjenkontakt, da jeg nok var lidt flov over min måde at tale på. Derfor var det en særlig dag for et halvt år siden, da jeg skulle have tjekket mine høreapparater på sygehuset i Sønderborg. En hørekonsulent fra THS (tale, høre, syn) kunne jo ikke undgå at høre, at jeg stammede, og anbefalede at jeg fik en samtale med talepædagog Marc Egede.

Mit liv er forandret

– Jeg tænkte, at der kunne jo ikke ske noget ved. At samtalen markant skulle ændre min tale, havde jeg slet ikke forestillet mig, men Marc Egede har virkelig hjulpet mig. De tre første uger mødtes jeg med Marc en time i ugen, og nu et halv år efter mødes vi en gang i måneden. Vi har fået en god snak om mit lange liv, og jeg er blevet opmærksom på den store betydning, at jeg har øjenkontakt med den, som jeg  taler med. Og vi træner i at tale langsomt og tydeligt. Samtalerne og de forskellige øvelser har givet mig en stor ro, og til min store glæde har det virkelig haft en god indflydelse på min tale. Nu taler jeg nemt, og det er ikke så ofte, at jeg har de store blokeringer. Som 82 årig føler jeg, at jeg har fået et nyt liv, og min veninde Marie, mine børn og venner er også overraskede over den store forandring  i min tale.

På spørgsmålet om stammen har haft indflydelse på Aages valg af erhverv, svarede Aage, at hans liv har  været som de fleste andre drenge, der var opvokset på landet. – Jeg fik allerede min første plads i maj som 13 årig, som jeg blev konfirmeret i september. At jeg stammede havde ikke den store indflydelse på mit arbejde, for bonden kunne jo godt fortælle mig, hvad jeg skulle lave. Og så kendte jeg jo til landsbrugsarbejdet hjemmefra. Jeg ville gerne i lære som skorstensfejer, men det var mine forældre ikke med på. Om det var fordi at arbejdet var beskidt, eller om de syntes, at arbejdet var for farligt ved, at jeg skulle balancere rundt på tagene, ved jeg ikke, men jeg kom i stedet som 17-18 årig i lære som slagter hos en lokal slagtermester i Haderslev. Jeg arbejdede jo i baglokalet og hjalp ikke til med at ekspedere, så min stammen gav ikke de alvorlige problemer.

På skift med de øvrige slagtere kørte jeg to gange i løbet af ugen på en landtur, hvor vi afleverede bestilte slagtervarer til beboerne på landet. I hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet som slagter. Efter nogle års arbejde i slagterforretningen blev jeg ansat på et eksportslagteri i Haderslev. Det var hovedsageligt akkordarbejde og var igen et arbejde, hvor det ikke havde den store indflydelse, at jeg stammede. De sidste 14 år arbejdede jeg ved Kolding Eksportslagteri. Som ældre blev jeg fri for akkordarbejdet og havde nogle gode år, da jeg skulle besøge et dyrehospital. Her kunne jeg selv bestemme tempoet. Jeg gik på efterløn, da jeg var 63 ½ år.

Har haft et godt familieliv

– Jeg blev gift med Sonja, der desværre døde for 14 år siden. Vi fik sammen fire børn, hvor Lone desværre allerede døde som 42 årig. Jytte er den ældste, og så er der John og Kim, den yngste. . De sidste fem år har jeg også haft den store glæde at have Marie, 77 år som veninde. Det var jo selvfølgelig ikke så sjovt at blive enkemand, og jeg satte en kontaktannonce i avisen, og jeg fik mange breve, hvor jeg kunne se, at Marie, som jeg havde kendt som ung, gerne ville have kontakt.

– Vi hygger os sammen på vores gamle dage. Det bliver til gode ferierejser til bl.a. Harzen og Bornholm, men først og fremmest er vi campister. Allerede først i april flytter vi ud til campingpladsen ved Gåsevig mellem Aabenraa og Hoptrup. Vi holder meget af livet på campingpladsen, og det har jo også givet et godt venskab med de andre campister. At jeg måtte  melde fra til vores telefonsamtale i går, skyldtes jo også, at jeg skulle til 50 års fødselsdag på campingpladsen. Det var indehaveren af campingpladsen, der fyldte 50 år, og  vi fastliggere var inviteret til et dejligt grillarrangement. De andre campister har heller ikke kunnet undgå at bemærke, at jeg nu taler helt anderledes. Jeg får at vide, at jeg virker meget mere nærværende, nu hvor jeg holder øjenkontakt, og problemerne med blokeringer er blevet meget færre, fortæller en glad Aage.

– Som 82 årig har jeg selvfølgelig ikke de samme kræfter som tidligere. Jeg får dog hjulpet på campingpladsen, hvor jeg bl.a. har arbejdet med græsslåningen. Jeg har de bestemt bedst, hvis jeg kan hjælpe til, og med stammebehandlingen kan jeg virkelig se frem til mange gode år fremover. Marie og mine børn er også bare så glade for den store forandring, der har været med min tale, lyder det afsluttende fra Sven Aage Nielsen.