Stammen et kommunikationsproblem

Stammen begynder som regel i 2-5 års alderen. Hos nogle børn og unge udvikler stammen sig, og kan med tiden blive til et invaliderende, livslangt handicap.

4-5% af alle børn stammer i løbet af taleudviklingen, men de fleste holder op med at stamme inden de når voksenalderen. Et sted mellem 0,7 og 1% af den voksne befolkning stammer. Der er flere mænd end kvinder, der stammer.

Man kender ikke årsagerne til stammen, men man mener, at der kan være såvel medfødte, som psykologiske og sociale faktorer involveret i stammens opståen og udvikling.

Stammen påvirker kommunikationen, samværet med andre mennesker og stammerens oplevelse af sig selv.  Og med tiden påvirker stammen også områder som uddannelsesvalg og jobmuligheder. Stammen kommer dermed til at påvirke stammerens hele livssituation.

Stammesymptomerne fremtræder forskelligt fra stammer til stammer, ligesom der hele tiden foregår en udvikling af stammen, der bevirker at stammesymptomerne ændrer sig hos den enkelte.

Man kan opdele stammesymptomerne i en ydre stammen og en indre stammen, hvor den ydre stammen bl.a. er de hørbare stammesymptomer og synlige medbevægelser, og hvor den indre stammen bl.a. er angst, undgåelse og mindreværdsfølelse.

Hos små børn er det typiske symptombillede mange stavelsesgentagelser, forlængelser af lyde og kortere eller længere blokeringer af ord og lyde.

Større børn er bevidste om deres egen stammen, hvilket medfører et ændret symptombillede. Stammen er nu ofte kendetegnet ved flere blokeringer, større spænding i hals og krop, medbevægelser (af f.eks. arme og ben), undgåelse af bestemte ord og situationer og angst for at stamme.

Hos unge og voksne stammere er symptombilledet yderligere ændret ved, at den indre stammen typisk er blevet det største problem. De ydre symptomer afspejler dette, således at gentagelser, forlængelser og blokeringer bliver hårdere og mere fastlåste og kommunikationskrævende situationer forsøges undgået.

Behandling af stammen

Behandling af førskolebørn tilbydes som direkte eller indirekte behandling. Indirekte behandling er rådgivning og vejledning af forældre. Direkte behandling tilbydes som oftest i form af leg i gruppe eller individuelt. Man sigter på at oplyse om og afdramatisere stammen samt forbedre barnets talemiljø ved at sænke de tale-sproglige krav til barnet. De senere års forskning og praksis tyder på, at jo tidligere der gribes ind, jo større er chancen for at  forebygge en negativ stammeudvikling.

For skolebørns vedkommende er behandling hovedsagelig direkte behandling, hvilket betyder, at barnet individuelt eller i gruppe med andre stammere lærer noget om stammen og kommunikation. Forældrene inddrages i behandlingen, typisk med information om stammen og om, hvordan man kan forholde sig hjemme.

Behandling af unge og voksne stammere foregår stort set på samme måde som ved skolebørnsstammere, nu med mere målrettet analyse og bearbejdelse af egne stammesymptomer. Man arbejder med forskellige taleteknikker og følelsesmæssige reaktioner på stammen.

Det er primært talepædagoger, der tager sig af behandling af stammen, men nogle steder deltager psykologer også i behandlingen.

Hvor kan man henvende sig?

Vejledning, rådgivning og behandling af stammen er gratis. Man henvender sig til kommunernes  pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR-kontorer) hvis man er mellem 0-18 år, og på kommunen/regionernes  taleinstitutter eller kommunikationscentre hvis man er over 18 år.