Stammen og småbørn

Generelle oplysninger

Martin er 3 år og snakker næsten uafbrudt. Han er godt i gang med at udvikle sit sprog. Sommetider stammer han. Det kan f.eks. lyde sådan: “Bi bi bi bi bilen kkkkan ikke køre.” Det kan også være, at han ikke kan få ordene frem, men går helt i stå. Så stamper han i gulvet og råber ordene frem. Af og til bliver han ked af det, opgiver og går sin vej. Der er mest stammen, når han bliver ivrig eller er træt.

I 2 til 5 års alderen er der en del børn, der i forbindelse med den sproglige udvikling, har en periode med stammen. Man regner med, at det drejer sig om 4-5% af alle børn. Nogle børn stammer ganske let, og talen glider forholdsvis ubesværet, mens andre børn har det særdeles besværligt med talen.

Stammen kan opstå pludseligt, men den kan også komme lidt efter lidt. Som regel vil barnet stamme i perioder. Der kan gå en tid uden stammen, og så kan den komme igen. Denne vekslen kan fortsætte i op til et par år, men det varierer meget fra barn til barn.

Der er ikke noget “forkert” ved barnet, og der er ikke noget, der tyder på, at det er utrygge eller nervøse børn, der stammer. – Børn, der stammer, er altså ligesom alle andre børn.

Forældre vil ofte forsøge at finde en årsag til barnets stammen. Men man kender ikke årsagen til stammen. Man mener, at der kan være såvel medfødte, som psykologiske og sociale faktorer involveret i stammens opståen og udvikling.

De fleste børn holder op med at stamme i løbet af kortere eller længere tid; men der er nogle, der bliver ved med at stamme. Hos helt små børn kan det være vanskeligt at forudsige, hvem der holder op og hvem der vedbliver med at stamme.

Omgivelsernes reaktioner har stor betydning for stammens udvikling. Derfor i er det vigtigt, at de voksne reagerer hensigtsmæssigt, når barnet stammer. Forældrene ved måske ikke, hvordan de skal forholde sig til stammen, og det kan være, at de har fået det råd at vente og se tiden an. Det er ikke noget godt råd, og det dur slet ikke, hvis man er bekymret og usikker.

Er man, som sundhedsplejerske, pædagog eller dagplejer i kontakt med et barn, der stammer, er det derfor vigtigt, at man taler med forældrene om stammen og informerer om den hjælp, der er at få.

Hvor kan man få hjælp?

I alle kommuner er der mulighed for at fagpersoner/personalegrupper og forældre kan få kontakt med en talepædagog gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR (obs: PPR-funktionen kan i enkelte kommuner hedde noget andet). Her kan de få information om stammen og viden om, hvordan man bedst hjælper børn, der stammer.

Sundhedsplejersken, dagplejen, daginstitutionspersonalet og lægen kan henvise til talepædagog/PPR, hvis forældrene ønsker det, eller forældre kan selv henvende sig. Det er gratis at få hjælp gennem PPR.

Hvornår skal man søge hjælp?

Det skal man, når barnets stammen gør én usikker eller bekymret. Det kan være i forbindelse med både lidt eller meget stammen, eller hvis barnet kæmper med at få sagt ordene eller reagerer på stammen ved f.eks. at finde andre ord eller tie helt stille.

I eksemplet med Martin, på side 2. i folderen, ville det være en god idé at få talepædagogen til at vurdere situationen og give vejledning om stammen.

Hvad kan talepædagogen gøre?

Talepædagogens vigtigste opgave er at få forældre og andre voksne omkring barnet f.eks. dagplejer eller personale i daginstitution til at reagere så hensigtsmæssigt som muligt på barnets stammen.

Talepædagogen kan informere om stammen og rådgive om, hvordan man skal forholde sig, når barnet stammer.

Talepædagogen taler med forældrene og vurderer barnets stammen, og på baggrund heraf afgøres det, hvem i omgivelserne, der har brug for rådgivning og vejledning, og om direkte behandling af barnet er påkrævet.

Behandling af barnet vil i mange tilfælde betyde, at talepædagogen er talemodel for barnet, og herigennem viser barnet en bedre måde at tale og stamme på.

Tidlig talepædagogisk indsats har stor betydning, fordi man herved kan forebygge en uheldig udvikling af stammen og medvirke til, at barnet på trods af stammen bevarer lysten til at tale og kommunikere med omgivelserne.

Hvordan skal man forholde sig, når barnet stammer?

Vis, at der er god tid til samtalen. Et lille barn har brug for, at der er tid nok, når det skal formulere sig.

Vis interesse for det, som barnet fortæller frem for kun at lægge mærke til stammen.

Lad være med at rette, afbryde eller sige ordene. Det gør det sværere for barnet at tale, hvis det bliver afbrudt. Vent – også selv om det kan tage lang tid.

Lad være med at give råd. Sig ikke: “Tag det roligt” eller “Start lige forfra.”

Lad være med at stille for mange spørgsmål. Voksne taler ofte med børn ved at stille spørgsmål: “Hvad har du lavet i dag? ” eller “Kan du fortælle….” o.s.v. Det er svært med spørgsmål. De kræver et svar her og nu, og det er spørgeren, der styrer samtalen. Det bliver meget lettere – og sjovere – hvis man kan fortælle lige det, som man har lyst til. – Den voksne kan kommentere eller selv fortælle om dagens oplevelser, og barnet vil sandsynligvis begynde at fortælle.

Hold øjenkontakt. Almindeligvis kigger vi på hinanden, når vi taler sammen. På den måde kontrollerer vi, om samtalepartneren er med. Det er vigtigt for barnet at få den tilbagemelding. Nogle kigger væk, når de taler med et barn, der stammer, fordi de selv synes, at det er synd eller pinligt. De tror, at det hjælper barnet at se væk; men det er ikke tilfældet, tværtimod.

Vær ikke bange for at tale med barnet om stammen. Vis accept af barnets måde at tale på, når det kan ses, at barnet kæmper med ordene. Sig f.eks.: “Jeg kan godt høre, at det er svært for dig at snakke lige nu”.

Vær en god talemodel: Tal langsomt og anvend enkle sætninger. Den voksne er altid talemodel for barnet.