Stammeforeningen i Danmark (FSD)

Tidlig indsats over for stammen hos børn i førskolealderen

mar 4, 2018 | Aktuelt, Tidlig indsats PPR til børn

Af Hermann Christmann, tidligere formand, bestyrelsesmedlem i Stammeforeningen, medredaktør og forfatter til flere bøger om stammen.

I de sidste 40-50 år har der i internationale fagkredse inden for stammeområdet være konsensus om, at der bør gribes ind med direkte indsats så tidligt som muligt, når et lille barn er begyndt at stamme, ofte så tidligt som 2-3-årsalderen. (Starkweather m.fl. 1990) siderne vii-x, og side 7-9, (Bloodstein & Bernstein Ratner 2008) side 364-370. Den centrale begrundelse er, at jo tidligere der gribes ind med en direkte indsats, desto mere effektiv er indsatsen, og dermed reduceres barnets lidelser. Ifølge den amerikanske nobelprisvinder i økonomi, James Heckman, er der desuden en større samfundsmæssig økonomisk gevinst ved at gennemføre en tidlig indsats, end der er ved at gennemføre en indsats, når barnet er blevet ældre (Brandt 2017).

Viden om det vigtige i tidlig indsats kom til Danmark omkring 1990 og fik i løbet af kort tid stor udbredelse i Danmark og de andre nordiske lande. En af de første publikationer på dansk om emnet (Christmann & Knudsen, 1991) bringer bl.a. en oversigt over fagfolks begrundelser for at iværksætte en tidlig indsats (pp. 41-48). I det kvarte århundrede, der er gået, siden bogen udkom, har fagfolk yderligere bestyrket og befæstet begrundelserne for en tidlig indsats over for stammen.

Det er således ikke længere et spørgsmål, om der skal sættes ind med direkte stammebehandling/-undervisning så tidligt som muligt, men hvordan, hvornår og på hvilket grundlag det skal gøres, se f.eks. Egebjerg & Gram (2010), og Bloodstein & Bernstein Ratner (2008) siderne 364-370.

I gennemsnit begynder stammen, når det lille barn er 33 måneder. Størstedelen af de børn, der begynder at stamme, holder efter nogen tid af sig selv op med at stamme. Man kan ikke med sikkerhed på forhånd sige, hvilke børn, der fortsætter med at stamme og hvilke der ophører spontant. Yairi og kolleger (2005) side 348-359 og (2015) side 102-105 har imidlertid forsket meget i emnet og fundet frem til et antal faktorer, der hænger sammen med, om et barn ophører eller fortsætter med at stamme, se også Bloodstein & Bernstein Ratner (2008) side 89:
Varigheden af stammen er en vigtig faktor: Jo længere tid barnet har stammet, desto større risiko er der for, at barnet vil fortsatte med at stamme. Hvis barnet således har stammet mellem et halvt og et helt år, er det en indikator for at iværksætte en indsats.
Køn er også en væsentlig faktor, idet drenge har større risiko end piger for at fortsætte med at stamme.
Arvelighed er dog den stærkeste faktor: Såfremt en forælder (fortsat) stammer, er der meget stor risiko for, at også barnet vil fortsætte med at stamme.

Hvis f.eks. en lille dreng stammer, og han har stammet mellem et halvt og et helt år, og en af hans forældre stammer, er der med andre ord meget stærke indikationer for at iværksætte en logopædisk indsats i form af direkte stammeundervisning/-behandling.

Lovgivningsmæssigt tager indsatsen udgangspunkt i lovgivning og bekendtgørelser i forbindelse med Folkeskoleloven, Lov om social service, Dagtilbudsloven og Sundhedsloven (Brandt 2017).

Hvad den logopædiske indsats skal bestå i, afhænger af udredningen af barnet (Egebjerg & Gram, 2010), (Knudsen, 2017), (Knudsen, 2014), (Knudsen & Christmann, 2010), (Bloodstein & Bernstein Ratner, 2008). Disse referencer samt Brandt (2017) omtaler de for tiden mest anvendte indsatsmetoder for stammen hos børn i førskolealderen: Demands & Capacities (direkte indsats for børn fra 2 til ca. 6 år), Parent Child Interaction Therapy (PCI) (kombinerer indirekte og direkte indsats for børn op til 7 år) og Lidcombe (direkte indsats for børn fra ca. 2 til ca. 6 år).

Kilder:
Bloodstein, O., Bernstein Ratner, N. (2008). A Handbook on Stuttering. Sixth Edition. Thomson Delmar Learning. ISBN-13: 978-1-4180-4203-5

Brandt, H. B. (2017). Det muliges kunst. Workshop for logopæder: Tidlig indsats i PPR til børn, der stammer. Forelæsning, Jelling, den 8. november og Hellerup den 9. november 2017. VIA University College, Campus Nord, Aarhus

Christmann, H., Knudsen, P.F. (1991). Forebyggelse af stammen. Herning: Special-pædagogisk forlag. ISBN 87 7399 199 6

Egebjerg, T., Gram, B. (2010). Logopædisk stammebehandling af børn – anbefalinger vedrørende god praksis. Socialstyrelsen/Dansk Videnscenter for Stammen. ISBN: 978-87-90588-18-2. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/logopaedisk-stammebehandling-af-born

Knudsen, P.F. (2014). Mennesker, der stammer. Indsatser for målgruppen. Digital ISBN: 978-87-93277-14-4. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/mennesker-der-stammer-2013-indsatser-for-malgruppen

Knudsen, P.F. (2017). Mit barn stammer – hvad gør jeg. 1. udg., 2. oplag. Socialstyrelsen. ISBN 978-87-93052-26-0. Kan hentes her: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/mit-barn-stammer

Knudsen, P.F., Christmann, H. (2010). Når det lille barn stammer. Herning: Special-pædagogisk forlag. ISBN 978 87 7607 616 0

Starkweather, C.W., Gottwald, S.R., Halfond, M.M. (1990). Stuttering Prevention: a clinical manual. Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice Hall. ISBN 0-13-858994-1

Yairi, E., Ambrose, N. G. (2005). Early Childhood Stuttering. For Clinicians by Clinicians. Austin, Texas: Pro-Ed. ISBN 0-89079-985-7

Yairi, E., Seery, C. H. (2015). Stuttering, Foundations and Clinical applications. Essex: Pearson Education Limited. ISBN 13: 978-1-292-06797-1

Efteruddannelse i Stammen

feb 27, 2018 | Aktuelt

De to senest udbudte forløb af Efteruddannelsen i Stammen har måttet aflyses, da der har været for få deltagere.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

Helle Bunk Brandt, lektor og master i specialpædagogik, fagansvarlig for PD Logopædi, VIA Efter- og videreuddannelse, Campus Aarhus N. Ses her ved Workshop om ”Tidlig indsats i PPR til børn, der stammer” i Hellerup november 2017. Foto: Erling Jensen.

Efter forslag fra lederen af Efteruddannelsen i Stammen, lektor Helle Blunk Brandt, VIA i Aarhus, indvilgede Stammeforeningen i Danmark i november 2017 i at være Efteruddannelsens forankringsplatform i tæt samarbejde med de tre logopædforeninger Audiologopædisk Forening (alf), Foreningen af Tale-høre-lærere i folkeskolen (fthf) og Foreningen af Universitetsuddannede Audiologopæder (FUA).

Baggrund om Efteruddannelsen i Stammen – hvordan det hele begyndte

På en brugerkonference afholdt af det daværende Dansk Videnscenter for Stammen (DAVS) i oktober 1997 (Knudsen, 1999 s. 21), var et af temaerne uddannelse/efteruddannelse af talepædagoger. Der herskede på konferencen enighed om, at uddannelsen af talepædagoger i Danmark er alt for ringe (ifølge Audiologopædisk Forenings daværende formand var den danske talepædagog-uddannelse den dårligste i EU). Det blev derfor foreslået, at DAVS skulle tage initiativ til en oprettelse af en ”efteruddannelse for talepædagoger og psykologer, der arbejder inden for stammeområdet.”

DAVS nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe bestående af Tine Egebjerg og Per Fabæch Knudsen fra DAVS, Hermann Christmann fra Stammeforeningen, Anne Marie Jensen fra Center for Specialundervisning i København, Birte Møller fra Taleinstituttet i Odense og Elsebeth Pedersen fra PPR i Viborg. Arbejdsgruppen kunne i efteråret 1998 præsentere skitse til Efteruddannelsen, en skitse, der blev finpudset og gjort detaljeret, så den blev udmøntet i Efteruddannelsen, der foregik i regi af Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev (DLH – nu UC-Syd). Kursusledere på det første forløb af Efteruddannelsen, der løb fra september 1999 til juni 2000, var Lillian Jacobsen fra DLH i Haderslev, Tine Egebjerg, og Eigil Laulund fra Kommunikationscenteret i Hillerød.

Formålet med efteruddannelsen var at øge deltagernes faglige forudsætninger for varetagelse af diagnosticering, behandling og vejledning af børn, unge og voksne med stammeproblemer. De første efteruddannelsesforløb bestod i alt på 128 timer fordelt på fem moduler omhandlende teori og praksis vedr. stammen hos hhv. børn, unge og voksne, samt en projektperiode, hvor praksis var i fokus og en temadag, hvor alle deltagernes projekter skulle fremlægges. Underviserne på de forskellige moduler kom bl.a. fra Danmark, Sverige, England og Holland, fortæller Per Fabæch Knudsen, tidligere leder af Dansk Videncenter for Stammen (DAVS). Som desværre ikke eksisterer mere.

Der var stor tilslutning til Efteruddannelsen. I en undersøgelse fra efteråret 2003 af kommunernes tilbud på stammeområdet (Knudsen 2004, s. 89), rapporterede 21,7 % af PPR, at de havde haft en eller flere medarbejderne på Efteruddannelsen i stammen. Med andre ord havde godt en femtedel af kommunerne benyttet sig af Efteruddannelsen i løbet af de fire år, den på det tidspunkt havde eksisteret.

Tiden der fulgte

Der fulgte nu knap ti år med mere beskeden tilslutning til Efteruddannelsen, der endog i nogle år måtte aflyses, fordi der ikke tilmeldte sig det nødvendige antal deltagere. Helle Blunk Brandt fortæller her om sin baggrund i forhold til Efterudddannelsen i stammen:

Jeg har siden 2012 været tovholder og hovedaktør som underviser på Efteruddannelsen i stammen ved UC-syd, hvor min kollega Mona Gerstrøm havde ansvaret for uddannelse, optag, annoncering mv.

Jeg har således været en aktiv del af Efteruddannelsen i stammen i 2012 og i 2014. På disse to forløb var det meget svært at få økonomien til at hænge sammen for UC-syd, fordi der kun var otte tilmeldte. Efteruddannelsen i stammen blev hos UC-syd tilrettelagt som et pædagogisk diplommodul under pd-modulet talevanskeligheder, og ved gennemført eksamen fik de studerende et uddannelsesbevis på 10 ECTS-point.

Du kan læse om ECTS-point her. (red.)

Jeg (red.) har googlet mig frem til, at en fuld diplomuddannelse kan tage 2-3 år, men man kan også nøjes med at tage enkelte fag efter behov. Diplomuddannelser er fleksible, og der kan planlægges det uddannelsesforløb, som passer til netop de ønskede behov og ønsker. Spurgte derfor Helle Brandt, om hun kunne uddybe det i relation til stammen?

Helle Brandt svarede:

Du kan som pædagog eller lærer, sygeplejerske, ergoterapeut eller lignende bygge oven på din grunduddannelse med en PD i logopædi. Denne sidestilles med Bacheloruddannelsen på KUA eller SDU (bemærk, at der er ikke tale om en ligestilling, men en sidestilling de to uddannelser imellem).

Helle Brandt fortsatte om Efteruddannelsen:

Evalueringerne fra de studerende fra 2012 og 2014 viste, at de studerende syntes, at det var svært at få tid til at skrive opgave og gå til eksamen. De fleste ville langt hellere være foruden det pres, som en eksamen lægger på dem under Efteruddannelsen. De fleste arbejder på fuldtid, mens de følger Efteruddannelsen.

I 2016 udbød UC-syd igen Efteruddannelsen i stammen, og her var det fortsat meget svært at rekruttere studerende nok. Efteruddannelsen blev opgivet dette år, og Mona Gerstrøm henvendte sig til herefter til mig for at høre, om jeg ville overtage Efteruddannelsen i stammen, så den kunne foregå i regi af VIA UC, hvilket jeg – noget betænkelig – takkede ja til.

Med ovenstående frisk i hukommelsen, forsøgte jeg i 2016 at nytænke Efteruddannelsen i stammen sammen med Per Fabæch Knudsen for at kunne udbyde stammeefteruddannelsen i VIA UC regi i begyndelsen af 2017. Efteruddannelsen i stammen blev nu udbudt som en Efteruddannelse i stammen uden eksamen. Dette for dels at imødekomme flere års evalueringer (som nævnt ovenfor), og dels fordi det særlige pd-modul i talevanskeligheder med fokus på stammen, som UC-syd udbød, ikke havde en uddannelsesmæssig lovhjemmel jf. hovedkilder fra det Nationale uddannelsesråd for pædagogisk diplomuddannelse.

Efteruddannelsen i stammen var nu nytænkt og tilrettelagt med indhold, så deltagerne både fik et 3-dages PCI-forløb, et 3-dages Lidcombe Programme-forløb, en dag med Per Alm om neurologiens betydning i forhold til stammen, indsigt i forskellige metoder, og sammenhænge mellem teori og praksis fra kolleger landet over med speciale i stammen. Der var fortællinger fra FSD’s ambassadører og filmaftener om stammen med tilhørende refleksioner/drøftelser. Alt i alt var det et kursus med over 65 timers undervisning fordelt over 8 måneder, dvs. det spændte sig over to finansår. Der tilmeldte sig imidlertid kun tre personer, og vi i VIA UC har således erkendt, at det endnu ikke er lykkedes at tiltrække deltagere nok til stammeefteruddannelsen. Uddannelsen blev således igen aflyst.

Behovet er der

To gange har Stammeforeningen i samarbejde med logopædforeningerne arrangeret endagskurser, første gang i november 2015 om kognitiv stammebehandling, anden gang i 2017 om det muliges kunst i en PPR. Kurserne blev afholdt med en dag i Jylland og en i københavnsområdet. Til hvert af de to kurser kom der i alt over 100 deltagere. Der er med andre ord et behov for mere viden om stammen.

På kurset i 2017 talte vor redaktør med bl.a. med Ellen Lystbæk og Anne Mehlsen. Ifølge Ellen Lystbæk, der er næstformand i FTHF (Foreningen af Tale-Hørelærere i folkeskolen) er der hos PPR i Skanderborg Kommune, hvor Ellen Lystbæk er ansat som tale-hørekonsulent, otte medarbejdere, hvoraf de seks er over 50 år, og de to øvrige tale-hørekonsulenter er 40 år. I Furesø Kommune fortæller Anne Mehlsen, der hos PPR er ansat som talepædagog, at de er seks konsulenter, hvoraf de fire er over 50 år.

Der vil således, i takt med, at personalet går på pension, ske en massiv personaleudskiftning over de kommende 10 til 15 år. De fagfolk, der går på pension, sidder inde med en enorm viden, der vil gå tabt, hvis kommunerne ikke sørger for, at der dels foregår en omfattende videnoverføring fra de afgående til de tiltrædende fagfolk, dels kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for de nytiltrådte for at indføre dem i opdateret viden og praksis.

At der er så få deltagere til diplomuddannelser med speciale i stammen skyldes formentlig, at kommunerne sparer og derfor ikke støtter medarbejdernes efteruddannelse. Det medfører antagelig, at mange opgiver Efteruddannelsen i Stammen. At der også ved Efteruddannelsen i stammen kan være tale om personligt at punge ud, er Ellen Lystbæk et eksempel på. Hun betalte af egen lomme 10.000-15.000 kroner, da hun for år siden tog sin Efteruddannelse.

Refleksioner over uddannelsessystemet

Over de senere årtier er det i Danmark blevet stedse mere udbredt på mange områder at tage efter- og videreuddannelse i løbet af arbejdslivet. Denne praksis er der både fordele og ulemper ved.
Fordelene ved at tage en (efter-)uddannelse senere i livet er, at den uddannelsessøgende allerede har tilegnet sig færdigheder i praksis, som dels vil gøre tilegnelsen af teori lettere, og dels vil den pågældende lettere kunne kombinere praksis og teori, og på den måde opnå en dybere indsigt, end han eller hun ellers ville have kunnet.
Den første ulempe er, at jo senere i livet man modtager en uddannelse, des færre år har den pågældende til at kunne udøve sit erhverv og derved bidrage med et samfundsmæssigt afkast af uddannelsen, hvilket udgør et samfundsmæssigt spild. Den anden ulempe er en snigende samfundsmæssig omfordeling: Grunduddannelserne vil alt andet lige vil få tildelt færre ressourcer, og til gengæld vil de ældre uddannelsessøgendes arbejdsgivere blive pålagt en økonomisk byrde (med mindre den uddannelsessøgende betaler af egen lomme), som disse arbejdsgivere langt fra altid er indstillet på at honorere – måske fordi ingen har tildelt dem de ressourcer, som grunduddannelserne modtager færre af.

Den seneste udvikling for Efteruddannelsen i Stammen (2018)

Stammeforeningen i Danmark har på sit bestyrelsesmøde i november 2017 besluttet, at den er positiv over for Helle Brandts forslag om, at Efteruddannelsen i Stammen bliver forankret i Stammeforeningen. Bestyrelsens beslutning er dog foretaget under forudsætning af to ting, nemlig for det første, at foreningens kursussamarbejde med de tre logopædforeninger, alf, fthf og FUA, også vil omfatte Efteruddannelsen i Stammen, og for det andet, at Stammeforeningen alene varetager det administrative arbejde i forbindelse med Efteruddannelsen, såsom administration af tilmeldinger, ind- og udbetalinger, samarbejde med Efteruddannelsens tovholder og lignende. Stammeforeningen som sådan har ikke ressourcer til f.eks. at bevæge sig ind på det faglige indhold i Efteruddannelsen for Stammen.
I januar 2018 er der sket det glædelige, at de tre logopædforeninger har meddelt, at de gerne vil udvide det hidtidige samarbejde til også at omfatte Efteruddannelsen i Stammen. Intet ligger endnu fast, men der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde og præsentere form og indhold af Efteruddannelsen med intention om at udbyde Efteruddannelsen i Stammen til fagfolk fra eftersommeren 2019.

Litteratur

Knudsen, P. F. (1999). Dansk Videnscenter for Stammen – status over fem års arbejde i videnscentret. Dansk Videnscenter for Stammen.
Knudsen, P. F. (2004). Kommunernes tilbud på stammeområdet. Dansk Videnscenter for Stammen. København. Maj 2004. ISBN 87-90588-11-8

Stammer fik ikke længere tid ved mundtlig eksamen

feb 23, 2018 | Aktuelt

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen i Danmark.

Efter henvendelse fra Alma og hendes forældre lavede jeg en status til efterskolen i foråret 2017, med beskrivelse af de indsatser, der har været omkring hendes stammen fra Alma var fire år. I 9.klasse fik Alma forlænget tid ved den mundtlige eksamen og det var min vurdering, at dette også ville være relevant for hendes 10. klasses eksamen, fortæller Anne Mehlsen, der arbejder som talepædagog i den kommunale PPR.

Jeg har undervist Alma og givet hende forskellige former for stammebehandling gennem hele hendes skolegang.

Jeg har fået en god indsigt i, hvordan Alma stammer, og vurderede, at det kunne give Alma et stort pres og megen nervøsitet, hvis hun ikke fik længere tid ved den mundtlige eksamen.

Jeg var af den opfattelse, at Alma havde fået den forlængede tid, da jeg ikke hørte andet, tilføjer Anne Mehlsen.

I artiklen om Alma Lykkegaard kan du læse, at Alma blev noget forundret, da hun ikke fik ekstra tid til den mundtlige eksamen. Og hun blev meget forvirret, da skolelederen som begrundelse på afslaget svarede: ”Men det har du jo ikke brug for”! Du stammer jo ikke ret meget.

Henvendelsen til skolen fra den kommunale PPR og Alma Lykkegaards mor gjorde, at skolederen på efterskolen sagde til Alma Lykkegaard: ”Vi ser på det til eksamen. Hvis du går over tiden, må vi se, om det er på grund af stammen”. Det gav Alma en klump i halsen, for hvad nu hvis hun kunne mærke, at hun ville stamme og derfor stoppede op og brugte ekstra tid til at trække vejret og få den nødvendige ro. Ville læreren og censor så ved eksaminationen vide, at det var fordi, at hun skulle til at blokere?

Det er ikke for at sætte skolen og mine lærere i et dårligt lys, at jeg fortalt det, men for at vise hvor stort et problem det er, at skoler ikke har indsigt og ikke er informeret om, hvad der påvirker en elev, der stammer, fortæller Alma Lykkegaard.

Hermann Christmann, tidligere formand for Stammeforeningen i Danmark, nuværende bestyrelsesmedlem og forfatter til flere bøger om stammen, havde følgende kommentarer til skolens afvisning til den ekstra tid ved den mundtlige eksamen:

I ”Bekendtgørelse om folkeskolens prøver” § 28 står bl.a.: Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever (…), når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen.

Hermann Christmann, Stammeforeningen havde arrangeret Workshoppen sammen med Helle Blunk Brandt og Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen og audiologopædisk forening.

Hermann Christmann ved Workshop i Hellerup i november 2017 om ”Tidlig indsats i PPR til børn, der stammer”.

I samme paragraf, stk. 2. står: Afgørelsen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 3. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. (min fremhævelse. HC.)

Stk. 4. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages.

Ud fra beskrivelsen i artiklen om Alma, må man udlede, at skolelederen ikke har fulgt den korrekte procedure i henhold til § 28.

I § 28 Stk. 1. er angivet, at skolelederen skal (min fremhævelse HC) tilbyde særlige prøvevilkår. Beslutningen træffes i henhold til Stk. 2. på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med eleven og dennes forældre. Man kan imidlertid ud fra artiklen om Alma konstatere, at skolelederen hverken har taget hensyn til den pædagogisk-psykologiske vurdering eller har truffet beslutningen i samråd med eleven og dennes forældre.

Ifølge artiklen skal skolelederen have udtalt som begrundelse for sit afslag på at give særlige prøvevilkår: ”Men det har du jo ikke brug for! Du stammer jo ikke ret meget.”

To kendte personer på stammeområdet har omtalt stammen helholdsvis som en ”gådefuld talelidelse” og som ”et lunefuldt handicap”. Og det er rigtigt, stammen kan være meget, meget svær at blive klog på.

Især hvis man ikke kender til stammen og dens ofte subtile måder at give sig til kende på, kan man blive narret til at tro, at en person, der ikke stammer ret meget hørbart, ikke har noget problem med sin stammen. Men netop for den person, der ikke stammer ret meget, kan stammen være et kæmpestort problem, fordi der hos personen ofte foregår en opslidende indre kamp med det formål at undgå at stamme.

Der er mange måder at undgå at stamme hørbart på: Man kan undgå situationer, hvor man ved, at man vil komme til at stamme. Man kan undgå at tale med personer, som man ved, man stammer mere overfor. Man kan bruge andre ord end dem, man egentlig ville sige (Eksempler: ”margarine” i stedet for ”smør”; Man skal købe en billet til Odense, men man stammer på ”Odense” og så køber man en billet til Esbjerg i stedet, ”Esbjerg” stammer man nemlig ikke på). Dette er blot to, ikke så graverende, eksempler. Når man taler, giver man udtryk for sin personlighed, men det er svært at give udtryk for sin personlighed, når man siger noget andet end det, man egentlig ville sige.

Mange, der stammer, er meget passive i samtalesituationer, de indfører ikke nye emner i samtalen, men reagerer på det, som andre siger, og måske taler de i korte og stereotype fraser og sætninger. Den ultimative måde ikke at stamme hørbart på, er at tie stille! Og det er der faktisk folk der gør, måske ikke hele tiden, men en stor del af tiden.

Måske behøver man som skoleleder eller lærer ikke vide så meget om stammen, men som en af de to kendte personer på stammeområdet omtalt ovenfor (ham, der omtalte stammen som et lunefuldt handicap) engang skrev i en pjece henvendt til lærere (Larsson, 1996, side 14): Hvis en lærer, der har en stammende elev i sin klasse, ikke ved, hvad han eller hun skal gøre, når eleven stammer, er det et første skridt på vejen at spørge eleven selv.

Litteratur

Bekendtgørelse om folkeskolens prøver (BEK nr 47 af 18/01/2018) §§ 28, 29, 56, 61, 62 og 63:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=198165

Larsson, L. (1996). Stammer Din elev? Foreningen for Stammere i Danmark. ISBN. 87-982014-2-5.

Nyt projekt om personer der stammer – søger deltagere.

feb 13, 2018 | Aktuelt

Projektbeskrivelse:

Vi er en gruppe af 5 velfærdsteknologi-studerende fra SDU, der på vores 4. semester skal lave et projekt omkring en gruppe brugere med en funktionsnedsættelse. Vi har besluttet os for at arbejde med folk, der stammer.

Vores projekt handler rigtig meget om arbejdet med grupper af brugere, derfor vil vi høre, om vi igennem Stammeforeningen kunne blive sat i forbindelse med nogle, der stammer. Brugerne skal deltage i nogle interviews og nogle få workshops, som vi arrangerer.

Hvis du kender nogle vi må kontakte, må du gerne vende tilbage på denne mail.

Vi håber, at du kan hjælpe

Bedste hilsner

Mathias, Mathias, Hussein, Cathrine og Anna

Deltagelse sker ved at sende mail til: annas16@student.sdu.dk

Min stammen

feb 13, 2018 | Aktuelt, Tidlig indsats PPR til børn

Alma er 17 år, bor i Værløse og arbejder på at skrive en bog, hvor hun vil fortælle om sin stammen. Det er vigtig for hende at fortælle, at stammen kan fylde lige så meget for en, der stammer meget, som for en der stammer lidt. Bogen skal også fortælle og beskrive, hvordan folks uvidenhed og forenklede billede af stammen kan påvirke en.

Af Erling Jensen redaktør Stammeforeningen i samarbejde med Alma Lykkegaard.

Alma har to søskende, en lillebror på 13 år og en storesøster på 20 år. Hun er den eneste i familien, der stammer. Hun var cirka fire år, da hun begyndte at stamme. Hun fortæller, at hun det første år gik til behandling hos en, der hed Helene, som engang imellem kom ud i børnehaven og snakkede med hende og en anden dreng, der også stammede. Herefter begyndte Alma hos Anne Mehlsen, der arbejder som talepædagog i Furesø kommune. Alma var da 5-6 år, og det blev til to ugentlige behandlinger i flere perioder. Behandlingen foregik hos kommunen i sproggruppen, hvor hun var sammen med andre børn, der stammede. De lavede forskellige lege og øvelser.

Da Alma begyndte i skole, gik hun i perioder stadig hos Anne, både i grupper og alene. Der var nogle få år i skoletiden, hvor hendes stammen forsvandt, dog kom den tilbage igen.

I 5. klasse begyndte Alma i stamme-skole sammen med en gruppe af andre børn på samme alder. Hun gik i stamme-skolen indtil 9. klasse, hvor hun skulle på efterskole. Det er den tid, som Alma bedst husker. I de perioder, hvor hendes stammen var værst, gik hun også i eneundervisning hos Anne. I dag går Alma på en produktionsskole. Hun fortæller, at hun aldrig har været megaglad for at gå i skole, men at det er sjovt for hende at gå på produktionsskolen, hvor det især er foto, der interesserer hende. Hun regner derfor også med at begynde på en fotouddannelse efter sommeren.

 

Interview med Alma
Du vil gerne skrive en bog. Hvad vil du gerne fortælle gennem bogen?

– Der mangler bøger, der ikke kun fortæller om stammen som fakta, men også fortæller om det at være stammer, og hvordan folk kan hjælpe en, der stammer. Det skal være en bog, der ikke kun er mange ord efter mange ord, men en frisk og sjov bog, der giver læseren lyst til at vide mere om stammen. Selv stammer jeg ikke altid meget ydre stammen, og når jeg stammer, er det oftest i form af blokeringer. Jeg bliver tit mødt med kommentaren ”Men du stammer jo ikke” eller også færdiggør folk mine sætninger. Bogen skal være en lille guide til, hvad man ikke må, og hvad man godt må, når man møder en, der stammer.

Bogen er til folk, der skal vide mere om stammen, det kunne være forældre, venner, lærere og andre, der omgås folk der stammer. Men den er også til folk, der stammer, så de kan finde en form for tryghed. Jeg vil fortælle, hvad stammen er, hvilke måder man kan stamme på og hvad folk tror om det at være stammer. Mange har et forenklet billede af det at stamme, og at man kun stammer, hvis man hopper på ord. I virkeligheden består stammen jo af både den ydre stammen, som andre kan høre og se, og den indre stammen med alle dens tanker og følelser, som kun en selv er klar over.

Jeg har gået til talepædagog altid, og har fra 5-6 årsalderen gået hos talepædagog Anne Mehlsen.  Jeg har rigtig meget materiale, hvor jeg selv skriver og tegner om min stammen, og materiale, som min talepædagog har skrevet. Talepædagogen er en vigtig person, da det var hos hende, jeg lærte rigtig mange ting, f.eks. hvilke metoder jeg skulle bruge, som ville hjælpe på min stammen. Jeg har både gået alene og sammen med en gruppe, så jeg har rigtigt meget at fortælle.

Det er også vigtigt at få mine forældres historie og oplevelser med i bogen. Beretninger om, hvordan de har taklet det at have et barn, der stammer, og hvordan de hjalp mig.

Jeg vil gerne snakke med andre i forskellige aldersklasser, der stammer, da det ikke kun skal handle om mig, men generelt om det at stamme. Derfor synes jeg også, det er vigtigt at snakke med såvel små børn som voksne, for at høre, hvad de har at fortælle.

Det er vigtig for mig at skrive bogen, da jeg gerne vil fortælle, at stammen kan fylde lige så meget for en, der stammer meget, som for en der kun har lidt hørbar stammen. Det skal den også beskrive, hvordan folks uvidenhed og forenklede billede af stammen kan påvirke den, der stammer.

Har du nogle sparringspartnere i dit arbejde med bogen, f.eks. dine forældre / familie / veninder?

– Jeg får selvfølgelig hjælp af min forældre, både min mor, der selv har skrevet nogle kogebøger, og min far, der er tekstforfatter. De hjælper mig både med min skrivning og med min historie, da der er mange ting fra dengang jeg var lille, som jeg ikke selv kan huske, og så har de jo også et forældreperspektiv på det at have et barn, der stammer, som det jo også er vigtigt at fortælle om.

Desuden får jeg tips og hjælp af en af vores venner, som hedder Søren Anker Madsen, der er forfatter og arbejder for et forlag

Hvad lavede du hos Anne Mehlsen?

– Vi lavede for det meste øvelser eller lege, det kunne være rim, remser og sange, hvor vi stammede frivilligt, så vi kunne lære at kontrollere stammen og vejrtrækningen. I de mindre klasser lavede vi mange lege, hvor man skulle forklare ting, mens man lavede frivillig stammen, og vi snakkede meget om, hvor meget stammen betød for os.

Da jeg blev lidt ældre, læste vi mere højt for hinanden, men øvelserne fulgte stadig samme koncept: At lave frivillig stammen. Vi snakkede også mere om, hvilken slags stammen, og i hvilke situationer man stammede for tiden.

Prøv at beskrive din stammen. I hvilke situationer stammer du? Og hvordan stammer du?

– Jeg stammer meget i perioder, og de perioder kan vare fra en uge til en måned. Jeg stammer dog aldrig specielt meget, og derfor føler jeg, det er vigtigt at fortælle, at stammen stadig kan fylde i ens liv, selvom man ikke stammer meget. Generelt stammer jeg altid mere derhjemme, og jeg stammer næsten ikke, når jeg møder nye mennesker.

Når jeg stammer, blokerer jeg for det meste, og udover det hopper jeg på ordene. Jeg stammer mest, når jeg snakker hurtigt eller er en i situation, hvor jeg ikke har ordet ret længe (for eksempel, hvis man sidder i en gruppe og har en samtale, eller skal række sin hånd op og sige noget). Jeg har altid snakket meget og taler også meget hurtigt, det gør også, at jeg nemt kan mærke, om jeg er i en dårlig periode, hvor jeg blokerer meget.

Stammen har aldrig holdt mig tilbage fra at snakke med nogen eller sige min mening. Men den gjorde til gengæld, at jeg nogle gange var tilbageholdende med at række hånden op i klassen, når vi havde fremmedsprog, for sprog var jeg ikke var så god til. I de mindre klasser i folkeskolen havde jeg en aftale med min lærer om, at hvis jeg havde min hånd oppe, så skulle jeg enten tages som en af de første, eller jeg skulle slet ikke tages overhovedet. For i den situation kunne jeg nemlig sidde og tænke så meget over det, som jeg ville sige, men uden at ville stamme, at jeg blokerede helt, når jeg så endelig blev valgt.

Har du skjult stammen, hvor du anvender synonymer?

– Det sker meget sjældent, at jeg bruger synonymer, selvom jeg tror, at folk der blokerer meget gør det. Nogle gange kan jeg mærke, at jeg skal til at stamme, og hvis jeg så siger sætningen, så ville jeg blokere. Så plejer jeg at sige ”øhm” eller jeg finder et andet ord. Da jeg var lille, lavede jeg en fysisk bevægelse for at få ordet ud. Jeg kunne sparke hårdt i jorden eller hoppe for at få det ud, som jeg ville sige.

Når vi dengang sad og spiste ved middagsbordet, havde vi en talepind. Det var en ganske normal grydeske, der lå på bordet. Den tog man så, når man ville sige noget. Når en person havde skeen, måtte andre ikke sige noget. Det gjorde, at jeg havde al den tid, der var nødvendig for at fortælle.

Hvordan har din stammen haft indflydelse på dit liv?Som jeg sagde tidligere, så har stammen ind imellem været en forhindring i skolen, men den har aldrig holdt mig tilbage. Jeg har aldrig ladet stammen stoppe mig i at gøre det, jeg ville, og det kommer den heller aldrig til. Nu stammer jeg heller ikke specielt meget, så der er heller ikke så meget, den kunne stoppe mig i.

Er der nogle ting, som jeg ikke har spurgt om, som du gerne vil fortælle?

Jeg har en historie, som jeg rigtig gerne vil fortælle om. Sidste år gik jeg på efterskole i 10. klasse. Da jeg begyndte på efterskolen, fortalte min mor skolen, at jeg stammede og tilbød, at en talepædagog kunne komme ud og fortælle om stammen.

Da jeg så i slutningen af året skulle til eksamen, og skulle op i mundtligt dansk og engelsk, regnede jeg selvfølgelig med, at jeg fik ekstra tid, ligesom jeg fik i 9. klasse. Skolen havde allerede givet mig ekstra tid til skriftlig eksamen, da jeg også er ordblind.

Jeg blev derfor noget forundret, da jeg ikke fik ekstra tid til den mundtlige eksamen. Da jeg spurgte kontoret om begrundelsen, fik jeg svaret:  ”Men det har du jo ikke brug for”! Jeg blev meget forvirret og vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige.

Efter jeg havde forklaret rigtig mange gange, at måske stammede jeg ikke meget, men de skulle vide, at det gav mig en kæmpe tryghed at få ekstra tid til den mundtlige eksamen. Herved skulle jeg ikke sidde og presse mig selv og blive bekymret, hvis der kom blokeringer, som fik indflydelse på tiden til den mundtlige eksamen.

Skolen ville ikke give mig ekstra tid til den mundtlige eksamen. Min mor ringede til skolen og forklarede, at det ikke var i orden, at man siger sådan noget til en person, der stammer. At skolen siger:  ”Men du stammer jo næsten ikke”, gør man det kun værre, for det betyder, at man som stammer prøver at gemme og holde sin stammen inde, hvilket kun medvirker, at man stammer mere. Selvom jeg stammer lidt, og det nok ikke ville betyde det store for min tid til eksamen, blev jeg meget nervøs over, at skolen ikke ville give mig ekstra tid til den mundtlige eksamen.

Vi kontaktede så Anne Mehlsen, som skrev til skolen angående min stammen, og behovet for ekstra tid til den mundtlige eksamen. I brevet skrev Anne Mehlsen om min stammen, og hvilke forhindringer den har givet mig gennem tiden. Hun forklarede, at jeg skulle have ekstra tid, da det kunne give et stort pres og meget nervøsitet, hvis jeg ikke fik det, og at jeg havde haft det i 9. klasse.

Det endte med, skolelederen sagde: ”Vi ser på det til eksamen. Hvis du går over tiden, må vi se, om det er på grund af stammen”, hvilket satte en klump i min hals. For, hvad nu hvis jeg kunne mærke, at jeg ville stamme og derfor stoppede op og trak vejret, ville han så vide, at det var fordi jeg skulle til at blokere?

Jeg fortæller ikke det her for at sætte skolen og min lærere i dårligt lys, men for at vise hvor stort et problem det er, at skoler ikke har indsigt og ikke er informeret om, hvad der påvirker en elev, der stammer, slutter Alma Lykkegaard.

Stamme-ungdomslejr i Italien i sommeren 2018 for 20-30 årige – DATO FOR AFHOLDELSE OFFENTLIGGJORT

jan 23, 2018 | Aktuelt

Kære medlem af Stammeforeningen i Danmark

Hvis du er mellem 20 og 30 år, vil vi godt invitere dig på stamme-ungdomslejr i Italien i sommeren 2018. Lejren er arrangeret i fællesskab af den hollandske The Anatta Foundation og den italienske The Salvaj Association.

Sia skriver om sin deltagelse I lejren I 2017:

Det har været fantastisk at være på ungdomslejr i Italien. Vi boede i det nordlige Italien i en lille by ved navn Sale San Giovanni syd for Torino. Her boede vi på et hostel, hvor vi hver dag gik gennem en skov ned til det hus, hvor vi tilbragte hele dagen i. I løbet af dagen lavede vi forskellige workshops, som handlede om stammen, naturen og hvem man er som person. Det kunne f.eks være mindfullness, små teaterstykker og hvor man skulle holde oplæg i små grupper. I løbet af ugen skulle vi i grupper lave en lille film på kryds og tværs af nationaliteter med en professionel filmmand. Det var en spændende udfordring. En af dagene havde vi en halv dag, hvor vi kunne gøre, hvad vi ville. Nogle tog til stranden, andre tog til den nærmeste by Ceva for at handle og andre slappede af. I løbet af ugen skulle deltagerlandene på skift lave en typisk ret fra deres hjemland og planlægge nogle sjove lege til aftenen. Hvert land fik en aften hver, og det var lækkert mad og sjove lege. Der var alt fra quizzer, konkurrencer og ølsmagning. Det har været en fantastisk spændende oplevelse, og jeg har fået søde venner fra forskellige steder i Europa af. Jeg kan varmt anbefale at tilmelde sig i år, og jeg håber selv, at jeg får mulighed for at deltage igen i år.

Som du kan se af Sias fortælling om sin deltagelse i ungdomslejren i sommeren 2017, så sker der mange spændende og interessante ting på lejren, og man får mange nye venner og bekendte – alle stammer, så alle er i samme båd. På lejren i 2017 var der deltagere fra Sverige, Holland, Skotland, Finland, Belgien Portugal og Italien.

Du skal være opmærksom på, at det er en betingelse for dansk deltagelse, at der tilmelder sig mindst fire deltagere og en leder

Ungdomslejren i 2018 afholdes i perioden 1-7 juli og dertil hører der to rejsedage, så periode bliver 30. juni til 8. juli 2018.

Du kan se en kort film om ungdomslejren i 2017 her: https://vimeo.com/233341877 og om lejren i 2016 her: https://vimeo.com/204715977 Du kan se mere om The Salvaj Association og stedet for ungdomslejren her: www.salvaj.org Du kan se mere om The Anatta Foundation her: www.anattafoundation.org

Du skal selv lægge penge ud for rejse og ophold, men Erasmus+ giver økonomisk støtte, så du får refunderet en del af dine udlæg, når du er kommet hjem fra lejren. Din nettodeltagerbetaling for ophold og mad vil blive mellem 100 og 150 EURO. Refusion af rejseomkostninger sker i henhold til retningslinjerne fra Erasmus+

Du tilmelder dig ved at skrive til sekretær Karen Thorsen på fsd@fsd.dk

Der er en meget stram tidsplan, så Karen skal have din tilmelding senest torsdag den 29. marts 2018 Hvis du har spørgsmål, må du meget gerne skrive til Sia: siamaria@gmail.com eller til Hermann: hc@nordfiber.dk

Mange hilsener fra Sia og Hermann