Mads stammer – nu har han valgt et job, hvor talen er vigtig

Niels Juul

At have et job, hvor man skal tale meget og holde oplæg, lyder måske ikke som noget for en person, der stammer. Men det kan det være alligevel.

Forestil dig, at du sidder til en jobsamtale og stammer. Du stammer ikke fordi, du er nervøs, men fordi du ikke kan tale uden at stamme af og til. Og så siger en fra ansættelsesudvalget; ”jeg kan høre du stammer,” og spørger om det vil forhindre dig i at varetage nogle opgaver i det job, du søger – at holde oplæg for eksempel.

Selvom mange nok ville tænke, at svaret til det spørgsmål ville være ja – i hvert fald delvist – så var det et nej i Mads Clausens tilfælde. Han valgte at få et job, hvor det at tale er vigtigt, selvom han altid har stammet.

Mads Clausen

Stammen fylder

Mads Clausen stammer, og selvom han har stammet siden barndommen, kan han stadig blive irriteret over det, og det gælder også, når stammen kommer med på arbejdet.

”Der er nogle dage, hvor den fylder rigtig meget, hvor jeg kan blive frustreret på mig selv,” fortæller han. ”Jeg har stadig tanker om det at stamme, og hvad andre tænker om mig, hvis jeg kommer til det.” Heldigvis kan han bruge de teknikker, han har lært hos talepædagoger gennem tiden, når de negative tanker driller. Teknikkerne hjælper ham med at se, at folk ikke nødvendigvis tænker de samme negative tanker om stammen, som han selv gør fra tid til anden. Og den læring er god for Mads at tage med sig, for det at snakke med mennesker, er en vigtig del af hans arbejde.

Det er vigtigt at tale på jobbet

Mads er brobygger i Aalborg kommune. Han arbejder med at forebygge ensomhed hos ældre borgere ved at formidle kontakt til frivillige foreninger og aktivitetscentre. En almindelig arbejdsdag består blandt andet i at foretage borgerbesøg hos ældre mennesker, som føler sig ensomme og som gerne vil til en eller anden form for aktivitet. Af og til holder han også oplæg for forskellige samarbejdspartnere.

I det hele taget er det at være i kontakt med folk og tale med dem vigtigt i det job, Mads bestrider. For selvom en del af kommunikationen kan foregå via mail, så kan han ikke undgå at skulle ringe eller tale ansigt til ansigt med folk, forklarer Mads.

”Vi skal både ringe til borgere og aftale besøg, og så skal vi ud til borgeren og have nogle samtaler om, hvad borgeren har problemer med i forhold til deres ensomhedsproblematik. Så vi snakker rigtig meget. Det er en stor del af jobbet,” fortæller han.

Positiv respons på det at stamme

Det skete en dag for Mads at en af de borgere, han var på besøg hos, spurgte ind til hans stammen.

”Jeg var på et besøg, hvor en borger spurgte, om hun måtte spørge mig om noget privat. Hun kunne godt høre, at jeg stammede lidt, og så spurgte hun til, hvad der kunne hjælpe i forhold til, at man ikke skulle stamme så meget, for hun kendte nemlig en, der også stammede.”

Mads fandt spørgsmålet meget behageligt og et emne, der var helt i orden at spørge ind til, for det gav ham en mulighed for at være åben omkring sin stammen. Og netop det at være åben omkring sin stammen erfarer Mads i længden giver positive oplevelser på jobbet.

”Jeg kan godt holde oplæg foran en stor forsamling og have det godt med det. For jeg oplever, at de får den information, de skal have, og det gør mig glad, for det er et bevis på, at man godt kan løse den slags opgaver som stammer.”

Selvom stammen fra tid til anden kan drille på jobbet, stopper den ikke Mads i at beskæftige sig med det, han interesserer sig for.

Konkurrence – 

Foreningen skal have nyt logo

Nyt informationsmateriale til videregående uddannelser

I begyndelsen af maj 2021 blev et flertal i Folketinget enige om en aftale om at forbedre indsatsen for elever og studerende med handicap. Et af initiativerne i aftalen er udarbejdelse af et informations- og vejledningsmateriale til personalet på de videregående uddannelser. Initiativet er blevet varetaget af det statslige videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som i vejledningsmaterialet beskriver en længere række fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og hvordan de kan have betydning for den studerendes trivsel på en videregående uddannelse. Materialet er udarbejdet sammen med fagpersoner og interesseorganisationer, og Stammeforeningen har bidraget med et afsnit om stammen. Materialet beskriver blandt andet

• en general introduktion til stammen.
• at åbenhed om stammen kan være med til at gøre nogle situationer lettere.
• hvordan det kan være svært at række hånden op eller på anden måde demonstrere sine faglige evner verbalt, hvis man er udfordret af stammen.
• at ekstra tid til eksamener kan være med til at lette trykket for den studerende.

Som supplement til vejledningsmaterialet, har DCUM lanceret minstudieplan.dk, som, udover at være et planlægningsværktøj for studerende, beskriver stammen på en måde rettet mod den studerende.

DCUM har udsendt fysiske kopier af materialet til alle landets videregående uddannelser, hvor vi håber på, at det kan være med til at skabe en bedre forståelse for de udfordringer, studerende med stammen kan have. Materialet kan bestilles på tryk eller downloades gratis på DCUMs hjemmside

Træf-tilmeldingen er nu åben

så der kan tilmeldes til de forskellige træf som foreningen tilbyder 

til unge medlemmer imellem 3 – 25 år

på henholdsvis Bornholm, Langeland og et endnu uvist sted for ungdomstræffet

få mere info under menuen TRÆF eller gå direkte til tilmeldingerne her :

Træf-info og Tilmelding >>>>>

Min stammen kan komme ud af den blå luft 

Der kan være blokeringer, men jeg taler meget flydende i dag.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.            20-7-2021

– Ofte taler jeg helt flydende, men min stammen kan komme ud af den blå luft, og derfor fortæller jeg også ved forældremøder, at jeg undertiden stammer, fortæller Jan Vinther, 52, der er uddannet pædagog og leder i en vuggestue og børnehave i Skælskør.

Det kan være i pressede situationer og konfliktsituationer, at ord kan sætte sig fast, og der kan være blokeringer. Det giver et godt forhold både til kollegerne og forældrene, at jeg er åben om min stammen, og jeg har også fået mod og lyst til at holde foredrag om mit liv med stammen.

Jeg har fra februar sidste år på CSUi Slagelse haft undervisning hos Helle Hardis, og i forbindelse med denne undervisning spurgteHelle Hardis, om to logopædistuderende fra Københavns Universitet kunne overværeundervisningen. Det synes synes jeg var en god ide, og jeg svarede de to logopædistuderende, at jeg gerne ville holde et oplæg for hele deres hold. De spurgte deres underviser, Bjarne Dammsbo, som svarede tilbage, at det var da helt i orden. Det var i december 2020, og det blev en god oplevelse for mig, og jeg er motiveret for at udvikle foredragene, så der kan gives tilbud i flere andre sammenhænge, fortæller Jan Vinther videre.

Jan er 52 år og er leder af en vuggestue-børnehave.

– Da jeg gik i skole, kunne jeg ikke rejse mig op og sige, at jeg hedder Jan Vinther, og det var utænkeligt, at jeg fortalte, at jeg stammede. I stedet prøvede jeg at undgå at stamme, men det kunne medføre, at jeg undertiden havde flere sætninger samtidig i hovedet. Og for at undgå at stamme minimerede jeg brugen af fremmedord, hvilket gav et fattigt sprog. Brugen af tricks kunne hjælpe første gang, men gav senere problemer. Resultatet var, at jeg blev den stille, tavse dreng, der var sød og smilende. Stammen hæmmede mig jo, så jeg stod i baggrunden og fik ikke sagt det, jeg gerne ville.

Skolen var ikke sjov og højtlæsning var et mareridt

– I skolen var det ikke sjovt at læse højt. Mindes en engelsk time, hvor en pige med fin engelsk accent læste engelske digte, og læreren pegede på mig, at jeg skulle fortsætte, og så hakkede jeg simpelthen digtet i stykker. Ja – det gav følelsen, at det hele blev slået i stykker, og i baggrunden i klassen sad der klassekammerater, som grinede af mig. Jeg følte mig så alene i verden, og havde det slet ikke sjovt.

Jeg var nok 4-5 år, da jeg begyndte jeg at stamme. På en togtur med min mor blev jeg opmærksom på det. En dame spurgte: Hvad hedder du? Og så sad jeg bare fast, og jeg kunne fornemme, at der var noget, som ikke var rigtigt.

Mine forældre fik mig på en privatskole, hvor der var en gammel struktur med mange lektier og overhøringer. Jeg blev bestemt ikke skoleminded. Gik i 3. klasse, da jeg begyndte at stamme en del. Først på nogle få ord. Ved forældresamtaler sagde læreren, at jeg ikke stammede, men det var jo fordi, at jeg aldrig rakte hånden op og bare var den lille tavse dreng, og det er tankevækkende, at lærerne ikke oplevede, at jeg stammede. Min stammen var en pinlighed, for der var noget, som ikke var rigtigt.

Lærerne hjalp ikke med min stammen, og jeg blev ikke regnet for noget. Jeg havde det svært med en kollektiv forklaring, fx når man i matematik skulle lære brøkregning. Jeg rakte jo ikke hånden op for at få hjælp til at forstå brøkerne.

Jeg måtte være dum – mindre begavet. Mine forældre sagde: Du skal tage dig sammen Jan!  Lidt tankevækkende, for min lillesøster stammer også, og min mor har lidt løbsk talen.

Da jeg var 17 år, begyndte jeg at få undervisning på Hellerup Taleinstitut, hvor der blev trænet med følelserne omkring stammen.

Da jeg kom ud af skolen, begyndte jeg at læse EFG Handel og kontor og fik en kontorelevplads hos DSB.

Opholdet på højskole ændrede meget

– Da jeg blev 21 årig, kom jeg på højskole. Seks måneder på Danebod højskole på Als, der nu er lukket. Det blev en rigtig god oplevelse, for her mødte jeg en del andre unge, som havde den samme interesse for kunst og musik. Her var et fællesskab med andre unge, som også følte sig udenfor.

Vi hørte en masse punkmusik, og vi kom i gang med kunstmaleriet. En hel ny verden, hvor jeg bare havde det godt.

Jan interesserer sig meget for kunst og musik.

Jeg flyttede til København og kom på Kunstskole. Senere kom jeg på Det Fynske Kunstakademi i Odense, men droppede ud efter lidt et år. Tonen var meget hård, og jeg ville ikke nedgøres igen.

Jeg havde jo oplevet på højskolen, at flere sagde, at jeg var god til at lave billeder. Ja, flere sagde: Det er nogle fede malerier, at du laver. Og jeg turde nu godt sige noget. Det føltes utrolig godt og var en anden oplevelse. Den første rejse til noget andet.

Jeg havde nu følelsen, at jeg ikke var så ringe endda.

Jeg er født og opvokset i Albertslund og har boet i København i alt 25 år, men flyttede i 2012 til Skælskør, da jeg mødte en kvinde, som jeg blev gift med.

I dag er jeg uddannet pædagog og er meget glad for arbejdet i institutionen, hvor der er vuggestue og børnehave. Jeg er leder af institutionen; . Et et arbejde som jeg er meget glad for.

Jeg er i dag single, og som 52 årig har jeg et godt liv. Har og et godt netværk. Er stadig kunstmaler, og holder foredrag om billedkunst og musik, fx David Bowie, Kraftverk og Sort Sol m.fl. Kombinationen af kunst og musik giver mig en stor inspiration.

At holde foredrag skal ikke være en overskudsforretning. Foredragene er med i en ny og spændende udvikling, og det er væsentligt, at jeg kan fortælle om noget, som jeg også selv har haft det svært med. Og så bliver der også lyttet.

Min lille private fortælling har kunne hjælpe andre. Været en øjenåbner, og det er meget bevægende.

Min fritid i dag er stadig kunst og musik, og jeg køber gerne vinylplader og læser om musik, slutter Jan Vinther.