Den tidligere leder af DAVS – Dansk Videncenter for Stammen og tidligere formand for Stammeforeningen cand. psych. Per Fabæch Knudsen, 63 år, gik den 1. juni på efterløn. Tiden skal nu bl.a. bruges til at skrive en bog om stammen i socialpsykologisk perspektiv.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

Per Fabæch Knudsen dimitterede som cand. psych. i 1988. På det tidspunkt havde han og Hermann Christmann planlagt at lave et projekt om tidlig indsats overfor børn, der stammer, og i den forbindelse rejste Per på studietur til USA i tre måneder, hvor han besøgte amerikanske logopæder og forskere, der arbejdede med tidlig indsats over for små børn, der stammer. Projektet skulle finansieres med fondsmidler og forankres på AUC – Aalborg Universitetscenter. Hermann og Per gik  i gang med at søge fonde, og det lykkedes da også at skaffe fondsmidler til projektet, der strakte sig over næsten halvandet år fra begyndelsen af 1989. Per blev ansat på heltid og Hermann på deltid, idet han i forvejen var fuldtidsansat som økonomichef i en privat virksomhed.

Børnestammeprojektet
Børnestammeprojektet, som projektet blev døbt, var et væsentligt bidrag til udviklingen i stammebehandlingen af små børn i Danmark. Som en del af projektet blev der udgivet en bog for fagfolk ’Forebyggelse af stammen’ og en pjece for pædagoger, forældre og andre, ’Når det lille barn stammer’, og der blev lavet en videofilm, ’Talelyst og stammeangst’, som henvendte sig både til fagfolk, forældre og pædagoger. Derudover afholdt projektet flere kurser for logopæder med internationale stammebehandlere som undervisere, og Per rejste rundt i hele landet og holdt 1-dagskurser for pædagoger, dagplejere og sundhedsplejersker. Arbejdet i Børnestammeprojektet gav inspiration til at forsøge at lave et center for stammen i Danmark – og det var kimen til det, der senere blev til DAVS.

DAVS blev dannet
Da arbejdet i Børnestammeprojektet var slut, blev der indkaldt til et møde med fagfolk fra store dele af den danske logopædiske verden med det formål at diskutere oprettelsen af et Center for Stammen. Der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe, der målbevidst gik i gang med arbejdet, og det endte da også med, at der blev nedsat en bestyrelse og formuleret formål for ’Center for Stammeforskning i Danmark’. Målet var, at der skulle skabes et forum, så forskning og behandling inden for stammen kunne udvikles. Der blev sendt ansøgninger til fonde, ministerier og andre institutioner, og der blev udarbejdet forskellige projektidéer, som der kunne arbejdes med i centret. Samtidig var Amtsrådsforeningen, Socialministeriet og Undervisningsministeriet i færd med at planlægge forsøg med oprettelsen af videnscentre indenfor handicapområdet, fordi erfaringerne efter udlægningen af særforsorgen i 1980 var, at der manglede nogle centrale instanser, der kunne følge med i den nationale og internationale udvikling indenfor de specifikke handicapområder. Fordi bestyrelsen for Center for Stammeforskning i Danmark havde sendt ansøgninger til fonde og ministerier, opstod der opmærksomhed om et center for stammen, og bestyrelsen for stammeforskningscentret blev bedt om at lave en fornyet ansøgning, men nu med et lidt andet formål og et andet navn, som indikerede af det var et videnscenter, vi ville oprette, fortæller Per Fabæch Knudsen. Dansk Videnscenter for Stammen blev godkendt som et af de 11 videnscentre på handicapområdet, og den 1. januar 1994 blev DAVS i 1994 etableret med satspuljemidler fra Socialministeriet. Per Fabæch Knudsen blev ansat som centerleder, audiologopæd Tine Egebjerg blev ansat som centermedarbejder og en deltidssekretær blev ansat.

DAVS eksisterede indtil udgangen 2010. Pr. 1. januar 2011 blev alle videnscentre samlet i Socialstyrelsen i det, der blev kaldt ViHS – Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, og alle medarbejdere fra videnscentrene blev ansat i ViHS. Et års tid efter var Socialstyrelsen udsat for en stor sparerunde, og cirka en tredjedel af de ansatte i ViHS blev opsagt, heraf de to faglige medarbejdere, der sammen med Per havde været ansat i DAVS. Nu var Per alene på stammeområdet i ViHS, og samtidig blev han pålagt flere og flere opgaver, som ikke havde med stammen at gøre, så anslået har hans arbejde med stammen kun været 15-20 procent af hans arbejdstid. Og det har selvfølgelig medført, at det har været svært at udføre den samme kvalitative vejledning og hjælp som tidligere. Nu, hvor Per går på efterløn, har faglig konsulent Matilde Munk, der er en dygtig og kompetent medarbejder, overtaget stammen som en del af sine opgaver. Hun kan trække på mange eksterne fagfolk, bl.a. en arbejdsgruppe bestående af logopæder fra Odense, Aarhus, Skanderborg og Aabenraa.

Der er ingen tvivl om, at nedlæggelsen af DAVS i 2010 var resultatet af en sparerunde, som også på landets taleinstitutter og PPR-kontorer har givet logopæderne nogle større udfordringer.

Nye struktur for taleinstitutterne
Også for landets taleinstitutter er der sket ændringer efter strukturreformen i 2007. Taleinstitutterne var tidligere placeret under amterne, men nu er der både regionale og kommunale taleinstitutter. Det er dog kommunerne, der har myndighedsforpligtelsen overfor børn og voksne, der stammer. Flere kommuner har valgt at hjemtage stammebehandlingen af voksne. Nogle steder fungerer det godt, andre steder er tilbuddet til de voksne forringet. Det er ikke optimalt at sprede ekspertisen, når der er tale et område med et relativt lille antal ramte personer, i stedet burde man forene kræfterne og have nogle centrale steder, hvor stammebehandling af voksne kan udføres.

FSD har også fået nye nye udfordringer
Besparelserne inden for stammebehandlingen vil også fremover give Stammeforeningen nye opgaver. Det bliver nødvendigt, at foreningen markerer sig mere på det politiske plan, som også formand Ole Kring Tannert var inde på i sin beretning på generalforsamlingen i april. Gennem pressemeddelelser og involvering i den politiske debat skal Stammeforeningen fremover prøve at markere sig mere, så stammeres behov og problemer kan blive en del af den politiske debat. Derfor vil der også på hjemmesiden de næste måneder blive sat fokus på stammen som en del af den politiske debat op til kommunalvalget.

Spørgsmålet er: Hvordan kan stammere, både børn, unge og voksne, få den bedst mulige hjælp, når ressourcerne er blevet færre? Det er en stor udfordring for logopæderne, som ikke mangler opgaver, men det er som nævnt også en stor udfordring for Stammeforeningen.

Workshop til efteråret
En del af løsningen har været et tættere samarbejde mellem Stammeforeningen og logopæderne, og samarbejdet med de to logopædforeninger Audiologopædisk Forening og Foreningen af tale-hørelærere i Folkeskolen har resulteret i en workshop i november 2015 med Ole Breinholt som arrangør. Næste workshop i samarbejdet bliver arrangeret af Hermann Christmann, der stadig er med i foreningens bestyrelse. Workshoppen omhandler tidlig indsats i PPR til børn, der stammer, og finder sted den 8. november 2017 i Jelling og gentages den 9. november 2017 i Hellerup. Du kan se nærmere her om denne spændende Workshop.

Omfattende virke i Stammeforeningen
Selv om Per Fabæch Knudsen går på efterløn, vil han fortsat levende vil følge med i, hvordan stammeres vilkår er og bliver i Danmark. Som nævnt har han planer om at skrive en bog, hvor han sætter fokus på Stammen i socialpsykologisk perspektiv. Det er en fagbog, som primært henvender sig til fagfolk og studerende, men som også kan have interesse for andre, der har stammen inde på livet. Bogen vil være en undersøgelse af, hvorfor og hvordan det kan være, at så relativt banale talemæssige vanskeligheder, som stammen i sit udgangspunkt er, kan udvikle sig til de store vanskeligheder, som mange, der stammer, oplever, og som kan blive styrende for et helt liv.

Per vil også følge med i, hvad der sker i Stammeforeningen. Han har været medlem af Stammeforeningen siden 1980, hvor han, to måneder efter at han var blevet medlem, på generalforsamlingen blev valgt ind i bestyrelsen. I nogle år i 80´erne var Per redaktør af UDTRYK, og fra 1985-87 var han formand for foreningen. Han var med til at etablere det europæiske stammesamarbejde, ELSA – European League of Stuttering Associations, han har været international kontaktperson for Stammeforeningen gennem mere end 20 år, ambassadørkoordinator og meget mere. Han har herved på mange måder været med til at sætte sig præg på arbejdet i Stammeforeningen og på stammeområdet i det hele taget. Som redaktør glæder jeg mig til at kunne trække på Pers store viden og indsigt inden for stammen. Det er en kapacitet inden for stammeområdet, der nu er gået på efterløn.

CSV i Kolding.

Af redaktør Erling Jensen.

– Jeg takker dig for din henvendelse. Du får den tilgang til indsats over for børn, der stammer, som vi har i Kolding Kommune, og som jeg som formand for Børne- og Uddannelsesudvalget naturligvis bakker op om, svarede Christian Haugk, 2. viceborgmester, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, gruppeformand for Socialdemokraterne på min henvendelse. 

– Gennem de seneste mange år er det  PPR`s talehørekonsulenter, der har varetaget opgaven med børn der stammer. Det gælder børn i alderen 0-18 år/afsluttet folkeskole, men herefter overgik opgaven til CSV Kolding v. talekonsulent Merete Agger.

– På PPR havde vi en intern omorganisering i faggruppen sommeren 2015, og her blev der oprettet et stammeteam bestående af to talehørekonsulenter og en psykolog.

Stammeteamet er tilknyttet alle skolebørn, der stammer, i kommunen. Førskolebørnene er på nuværende tidspunkt tilknyttet talehørekonsulenten, som betjener det enkelte dagtilbud. Stammeteamets funktion på småbørnsområdet er pt. fortrinsvist sparring til kolleger.

– Efter stammeteamet blev etableret i sommeren 2015, tog vi kontakt til daværende skolechef, Morten Kirk, for at få ”grønt lys” til at kunne tilbyde gruppeforløb i skoletiden for skoleelever på tværs af kommunens skoler.  (link til: Indbydelse til kursus for skoleelever der stammer)

Efter at have fået tilladelse til omtalte tilbud, blev det første forløb gennemført i begyndelsen af 2016, hvor der kom en række kommentarer fra børn, der har deltaget i kurset.  (link til evaluering af forløbet.)

Der blev ligeledes afholdt et forløb i september 2016 for indskolingselever, der stammer.

Som et kommende tiltag arbejder vi lige nu på et informationsmøde til forældre og fagpersonale til børn, der stammer (0-18 år). Endnu et gruppeforløb i begyndelsen af næste skoleår er også i støbeskeen, forklarer Christian Haugk.

Nærmere oplæg fra Christian Haugk formand for Børne- og uddannelsesudvalget i Kolding:

Arbejdet med skoleelever, der stammer, i Kolding Kommune

I Kolding Kommune var der hos PPR pr. august 2015 registreret i alt 36 børn i skolealderen, der stammer.

Fordelingen er 31 drenge og 5 piger fordelt på klassetrinene 0.-10.kl. spredt ud over kommunens skoler – fra Christiansfeld i det sydligste til Almind-Viuf i den nordligste del af Kolding kommunen.

Som noget nyt tilbød vi fra januar 2016 gruppeforløb for disse børn, hvor vi mødtes ca. tre hele skoledage på et skoleår.  Det fortæller Ulla Høygaard/talehørekonsulent, Anja Simonsen/talehørekonsulent og Louise Lindved Kettner/psykolog, der alle er tilknyttet stammeteamet, og de fortsætter:

Kort om arbejdet med skolebørn, der stammer

– Som talehørekonsulenter er vi i kontakt med disse børn og deres omgivelser på mange forskellige måder.

Den indirekte intervention består i kontakt med og vejledning af forældre og personale på skole og i SFO, samt evt. information til klassekammerater om stammen.  

Denne indirekte form er for de flestes vedkommende allerede begyndt i børnehavetiden.

Den direkte intervention bliver oftest først aktuel i skolealderen og består af individuelle forløb, hvor det overordnede mål er at reducere stammen og dens indflydelse på kommunikationen. Herunder arbejdes der med delmål, som bl.a. handler om at kunne tackle stammen og mindske taleangst. 

Ovenstående intervention har endnu større effekt, når det gøres i gruppesammenhænge, hvor der derudover kan sættes fokus på:

At afprøve kommunikationsværktøjer i et trygt miljø.

At øge barnets viden om stammen.

At dele hinandens oplevelser og gode råd.

At få indsigt i egne følelser og holdninger til stammen.

At børnene sammen udforsker nye måder at håndtere stammen på.

At møde stærkere tilbage i det daglige miljø.

Det har stor betydning at være sammen med ligestillede i arbejdet med stammen.

Tidligere er der gennemført gruppeforløb, der hvor vi har kunnet samle ca. fire jævnaldrende elever på samme skole. Virkeligheden er dog, at børn, der stammer, er spredt ud over alle kommunens skoler og ofte er der kun 1-2 elever pr. skole.

For at skabe optimal læring og trivsel for alle elever i hele Kolding Kommune, tilbydes skoleelever, der stammer, nu at deltage i en lokal stammegruppe med jævnaldrende på Pædagogisk Center, hvor vi har lokaler til rådighed, slutter Ulla Høygaard, Anja Simonsen og Louise Lindved Kettner.

Kursus for unge der stammer i Kolding.
Evaluering af stammekursus for ungei Kolding.

Citater fra elever på stammekursus vinter 2016:

 ”..man lærer meget mere om hvad stammen er for noget..” Dreng, 12 år.

 ”…jeg har fået nye venner, nye taktikker og øvelser” Dreng, 12 år.

 ”…på stjerneløbet var vi rundt og snakke med fremmede mennesker, og fandt ud af at de fleste mennesker er ligeglade med om du stammer eller ej..” Dreng, 13 år

 ”…det bedste var måske sammenholdet eller måske alt det man kan lære af andre, som også stammer, og som går rundt med en ting som én selv har. Og så også at man kan forstå hinanden meget bedre end man bare går rundt og har det inde i en selv og siger det til én der overhovedet ikke forstår hvad man snakker om…” Pige, 11 år

 ”…andre burde prøve det her stammehalløj (læs: stammekursus)” Dreng, 12 år

Sammenfatning

Alt i alt er det vores faglige vurdering, at eleverne har fået et godt udbytte af forløbet, og at denne interventionsform er af stor kvalitet for dem.

Derfor er et nyt forløb i støbeskeen, og denne gang er det en gruppe af yngre skolebørn (1.-2.kl.) der får tilbuddet.

 Vi håber, at ovenstående har givet et indtryk af hvad eleverne får ud af tilbuddet, samt at det fortsat giver mening, at dette tilbud gives til at alle skoleelever i Kolding Kommune, der stammer? 

Ina Boisen, stammekonsulent i Odense Kommune. Hun holder her et foredrag om, hvordan mindfulness kan hjælpe folk med taleproblemer.

Odense kommune tilbyder gratis stammebehandling til både børn, unge og voksne

Tekst og foto: Emil Hermann, journalist Lokalavisen Odense.

Børn, unge og voksne i Odense har mulighed for at få gratis hjælp i kommunen, hvis de lider af taleproblemer.
Behandlingerne foregår i kommunikationscenter Odense, der har faste lokaler på Falen på Vesterbro. Huset rummer blandt andet et kompetent stammeteam, der har mange års erfaring med vejledning, undervisning og samtaler.
Ina Boisen er stammekonsulent og har beskæftiget sig med emnet i omkring 11 år. Hun fortæller, at talelidelsen opstår, når dit barn er omkring tre til fem år.
“Det er faktisk meget normalt, at fire til fem procent stammer i den aldersgruppe, men langt de fleste slipper helt af med det igen, når de bliver 10 til 12 år. Hvis det ikke sker, så er der stor sansynlighed for, at dit barn lider af stammen resten af livet i en eller anden form,” fortæller Ina Boisen. 
Hvert år har stammeteamet tilknyttet omkring 90 skoleelever fra kommunens folkeskoler, der modtager forskellige former for behandling.
Individuelle samtaler, kurser med andre stammere og undervisning i taleteknikker er blandt andet på programmet.

“Vores behandlinger kan variere meget, da der ikke er en bruttotype på en stammer. Men noget, der er gældende for både børn, unge og voksne, det er deres tankegang, som kan blive en stor forhindring for dem. Derfor arbejder med vi med den enkeltes selvværd og giver dem redskaber til at løsne op,” påpeger Ina Boisen.

Drømme kan opfyldes
Emil Fredeløkke fortalte i artiklen ovenfor, at han arbejdet hårdt med sig selv for at blive klar til at tale i telefon med fremmede, så han kan varetage sit job i Nordfyns Kommune.
Ina Boisen oplyser, at de fleste stammere – ligesom Emil Fredeløkke – får deres drømme opfyldt, hvis de ikke lader sig styre af talelidelsen.
“Vi ser både skuespillere, politikere og journalister, der har taget kampen op og har fået ønskejobbet,” siger Ina Boisen.

Se artiklen i Lokalavisen Odense.