På Langeland er man venner på forhånd

Norman, 11 år, deltog for første gang på Langelandstræffet i 2018 med sin mor, Dorthe. I år, 2019, var resten af familien, far Thomas og storesøster Amelie, også med. Norman glædede sig enormt til årets træf, for vennerne kan tilbyde noget helt særligt, som ingen andre kan. 

Redigering: Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen 10-11-2019.

Normans mor, Dorthe Sode Stengade Sønderskov, har svaret på følgende spørgsmål:  

Var det første gang, at I var med på Langelandstræffet?

Vores første møde med Langelandstræffet var i sommeren 2018. Om foråret havde Normans første talepædagog fra Frederiksberg Kommune inviteret til et fællesarrangement for forældre til stammebørn. Her var der bl.a. besøg af en ung stammeambassadør, der fortalte om sine erfaringer som stammer. Han nævnte bl.a., hvad det betyder for ham at være venner med andre stammere. Ikke at det er dét, de er fælles om, når de ses – men at han oplevede det som vigtigt. Efter arrangementet var det klart, at vi ikke kun skulle fokusere på at få hjælp til Normans stammen, skolegang osv. Det lyder måske besynderligt, men vi skulle jo huske Norman – og finde måder at styrke ham på, der omfattede andet end talepædagoger og andre voksne. Vi meldte os ind i Stammeforeningen og nåede lige at tilmelde os Langelandstræffet. Det første år, 2018, var det blot Norman og mor, der deltog. Vi var spændte på, hvilken slags oplevelse der ventede. Men alting gav sig selv, da vi kom frem til Emmerbølle. Der var allerede børn, der var kommet, som glædede sig til at møde dem, der mødte op. Der gik helt bogstaveligt blot få minutter, fra vi tjekkede ind, og til der stod en anden stammer og præsenterede sig med stammen. Det møde var afgørende. Norman var på, med de andre, som sig selv og som stammer. Der var ingen tvivl om, at det var helt rigtigt, at vi havde taget turen – en fredag eftermiddag inklusiv kø ud af København og uheld på Storebæltsbroen – til Langeland for at være sammen med andre familier, som vi ikke kendte i forvejen. Børnene var jo venner på forhånd – men det vidste de først, da de mødtes. 

I 2019 var vi afsted hele familien – Norman, hans søster, Amelie, mor og far. Der var også andre familier med søskende, der ikke stammede. Det var vigtigt, at alle var med, så det blev en familieoplevelse, og ikke blot noget Norman gør, fordi han stammer. Det gør det også megahyggeligt og sjovt nu bagefter, en lørdag aften at tale om turen, fordi det netop var fælles.

Der bli’r fisket efter småfisk og krabber fra badebroen på Langelandstræffet. Foto: Dorthe Sode Stengade Sønderskov.

Hvad synes du / I om at være med på Langelandstræffet? 

Behøver jeg at sige, at Norman er vild med det træf! Her i 2019, da vi gjorde ham opmærksom på, at der igen var træf, lyste han helt op og sagde ‘det skal vi bare SÅ meget’. Og til forskel fra første år tilbagelagde vi den sidste del af turen over Turø og Langeland med en syngende Norman på bagsædet. Han havde inden træffet været i kontakt med nogle af børnene fra 2018, så han vidste, at der ville være børn han kendte.

På pladsen har vi en fælles base og opholdssted. Derudover er der gode muligheder for leg, fodbold, spil, badning m.m. Poolen er nok det største hit – i det hele taget mulighederne for at bade (ved stranden eller i poolen), løbe rundt på området og lege med de andre børn uden voksne, men med vished om at de voksne er på basen, hvor de hygger og snakker. For Norman betyder Langeland helt klart venner og frihed. Frihed og fællesskab. De voksne er da også fælles om madlavning og opvask, det er ret hyggeligt: Det er både en uforpligtende måde at lære hinanden at kende på, fordi der er en konkret opgave og sultne børn og voksne, og så giver det en god anledning til snak blandt de voksne, både om børnene og om alt muligt andet, der rør sig. Vi har det sjovt. Begge år har vi oplevet, at der under træffet vokser en lyst frem til at være mere sammen, holde flere fællesarrangementer for børnene. Men det er svært at få til at ske, når vi vender hjem igen til vidt forskellige dele af landet. Derfor er det godt med tilbagevendende traditioner, som Langelandstræffet, som børnene kan glæde sig til. Det er nogle dage på børnenes præmisser, og det får vi som forældre og familie meget ud af at være en del af. På træffet kan vi se, hvor vigtigt det er for Norman at være med, og den oplevelse og støtte vil man gerne gi’ sit barn.

I korte træk glæder Norman sig til venner, poolen, lommelygtetid, være længe oppe, og så ved han, at han kan se frem til en weekend med børnevenlig mad. Det kan vi nok takke Bettina for.

Langelandstræffet er for hele familien med børnevenlig mad. Foto: Bettina Pedersen

Har det haft positiv indflydelse på Normans stammen at deltage i træffet – og hvordan?

For Norman er det en weekend med fællesskab og venner. Det påvirker ikke hans stammen, men det er heller ikke pointen. Vi tager af sted for, at han kan få et lille frirum og lære andre at kende, der er som ham – med nogle af de samme udfordringer. Man kan ikke vide på forhånd, hvad fællesskabet med andre stammere gør for ens barn, det oplever man først som forældre, når man er på træffet. Det betyder tydeligvis noget for Norman at være sammen med andre, der lige på dét punkt kæmper med det samme. Vennerne kan byde ind med noget, som familien, talepædagoger og andre ikke kan.

Lige nogle facts om Norman:

Hvor gammel er Norman?
11 år

Hvor bor I?
På Frederiksberg

Hvor mange søskende er der?
Amelie – storesøster på 15 år.

Er Norman den eneste i familien, der stammer? Tænker også på, om der er søskende, der har stammet eller om I forældre har stammet eller bedsteforældre?
Der er ikke andre stammere i familien. 

Hvilken skole går Norman på?
Skolen på La Cours Vej.

Hvad har Norman af fritidsinteresser?
Norman er vild med boldspil. Lige p.t. er det bordtennis og badminton, der hitter.  Fodbold er også den store interesse. Han spiller de forskellige boldspil i klubben. Og så er han spejder. 

Hvornår begyndte han at stamme?
3-4 års alderen. Det blev ret slemt, med mange blokeringer i fire års alderen. Andre kunne ha’ rigtig svært ved at forstå, hvad han sagde. Hans søster husker, at hun måtte oversætte hans tale til andre børn, der ikke forstod ham. Stammen var ikke den eneste udfordring. Han havde også svært ved at formulere selv små sammenhængende korrekte sætninger. Igennem 1-1,5 år gik han og mor hos en talepædagog på PPR en gang om ugen. Hun fik løsnet Normans sprog og underviste samtidig mor i en metode, der skulle øves hjemme. Talepædagogen anbefalede en anden børnehave med færre børn, og som var mere voksenstyret på den gode måde. Da han skulle i skole anbefalede talepædagogen ligeledes en skole med et særligt indskolingstilbud til børn, der var udfordret på sprog. Han går stadig på skolen, men blev midt i 1. klasse sluset ud i en ‘normal’ klasse.

Uformel hygge efter fællesaktivitet på stranden. Det er Norman tv. Foto: Dorthe Sode Stengade Sønderskov.

Hvordan vil I beskrive Normans stammen?
Det er blokeringer i starten af en sætning. Enten noget man ikke hører eller også er det en trækken på første stavelse, der sidder fast. Men han er en glad taler, og skolen oplever ikke, at han lader sig mærke med sin stammen. Han taler lystigt på trods af det. Vi møder også ofte voksne, der ikke synes han stammer – men det gør han jo. Han kan lykkes med ikke at stamme.

Hvornår stammer Norman mest? 
Det tænker vi ikke over. Det er der ikke noget generelt at sige om. 

Hvad laver Norman, når han er sammen med talepædagogen?
Han får ikke længere hjælp, han er ikke motiveret for hjælp og har ikke gået til talepædagog i to år. Men det kan jo være at han igen får lyst til at få hjælp. 

Hvem tog initiativ til, at Norman fik taleundervisning? Var det skolen, var det jer forældre?
Det var børnehaven, der gjorde ops på, at de mente Norman kunne ha’ en udfordring med sit sprog, før vi selv tænkte over det.  Han gik først i en skovbørnehave, hvor der var knap så meget voksenkontakt som i en traditionel børnehave. 

Hvordan er I forældre blevet involveret i undervisningen?
Tænker på om I har haft samtale med talepædagogen? Om Norman har fået hjemmeopgaver, som I forældre bliver inddraget i?
Da Norman gik i børnehave var mor med hos talepædagog om morgenen i en time en gang om ugen. Lærte metode, som vi øvede hjemme. 

Klovn og tryllekunstneren Raffus underholdt om lørdagen. Foto: Jannik Rømer

Endnu et vellykket Langelandstræf

Philip har deltaget i Langelandstræffet de sidste to år og glæder sig til Bornholmertræffet næste år.

Philip kan lide at sidde bag på motorcyklen. Foto Jannik Rømer

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen

I weekenden den 23.-24.-25. august blev det årlige Langelandstræf afviklet. Ved Emmerbølle Strand Camping, hvor syv familier med i alt syv stammende børn og fire søskende deltog. 

Bettina og Thim Pedersen fra Stammeforeningen var ledere og havde planlagt et program, hvor hyggen og samtalerne var i højsædet.

Philip på 13 var en af deltagerne i træffet. Han deltog for andet år i træk i Langelandstræffet, hvor også mor og far, Rikke og Jannik, og lillesøster Kathrine på 10 år i år deltog.

Fra venstre – Jannik, Philip, Rikke og Kathrine. Foto Bettina Pedersen

Familierne ankom til Emmerbølle Strand Camping om fredagen. Der var mulighed for at hygge sig på egen hånd, og at fange krabber ved stranden, hvor der også blev bygget sandslotte. Selvfølgelig blev det også til en tur i campingpladsens swimmingpool.  

Lørdagen formiddag blev der bygget videre på sandslottene, og om eftermiddagen var der besøg af tryllekunstneren Raffus, der imponerede med sine færdigheder. Hvordan bærer han sig dog af, var det store spørgsmål.
Vejret var godt, så det blev selvfølgelig til endnu en tur i poolen.

Om aftenen var der hygge ved bålet, og der blev spist skumfiduser. Forældrene havde erfaringsudveksling, og det var bl.a. Philips far, Jannik, glad over.

Tryllekunstneren Raffus viste mange tricks. Foto Jannik Rømer.

– Vi bor i Morild, tæt ved Hjørring, og her har vi den udfordring, at stammebehandlingen foregår i Hirtshals, 25 km væk. Heldigvis er min far pensionist, og han vil gerne køre Philip til undervisningen, men vi undrer os over, at der ikke fra kommunen er orientering om fx tilskudsregler til transporten. Det skal vi selv finde ud. Ja – vi har faktisk ikke fået sendt en ansøgning endnu. Min far kører jo gerne, fortæller Jannik Rømer, der også synes, at det var interessant at høre om de store forskelle, der er i de enkelte kommuner. Jannik og hans kone, Rikke, var derfor glade over erfaringsudvekslingen. – Det er rart at høre, hvordan de andre forældre løser de forskellige udfordringer, der  er ved at have et barn, der stammer, lød det fra Jannik.  

Om søndagen var det endnu vejr til badning i poolen. Ja – nogle var også nede ved stranden for at bade, bl.a. Philip, der gerne ville have sand mellem tæerne.

I løbet af weekenden skulle børnene ikke deltage i det praktiske arbejde med fx forberedelse og tilberedning af maden, men fik lov til at være børn. De havde derfor god tid til at lege sammen og hygge sig med de mange forskellige aktiviteter, men der var selvfølgelig nogle af børnene, der hjalp til med madlavningen, fortæller Bettina Pedersen.

Philip er den eneste i familien, der stammer. Han var omkring 3 år gammel, da han begyndte at hoppe på ordene. Han har blokeringer, der kan være en udfordring, når der skal fremlægges noget i skolen, hvor Philip går i syvende klasse. Philip var første gang til talepædagog som 5-årig, hun snakkede med ham og os ca. hver sjette måned derefter, indtil han som 10-årig fik et forløb ved hende, med fokus på udtale og forskellige øvelser. Hun henviste ham til et andet forløb på Taleinstituttet i Aalborg hos en talepædagog, der hedder Doris Kafka, som arbejdede meget med accepten af det at være stammer, og at se muligheder i stedet for begrænsninger. Det var først som 10-årig, at Philip begyndte at være generet af, at han stammede. Han stoppede hos Doris Kafka for et år siden. Især det at møde andre stammere gennem talepædagogen og via stammetræf har hjulpet meget på Philips accept af, hvem han er, fortæller Jannik.

Vi forældre fik af talepædagogen Doris  Kafka at vide, hvordan de arbejdede og fik  af vide, hvad de arbejdede med og fik råd til, hvordan vi kunne hjælpe ham, men det skete først, da vi selv spurgte om hjælp, fortæller Jannik videre.

Philip deltog som nævnt også sidste år i Langlandstræffet, der er for børn op til og med 13 år. Derfor skal han næste år deltage i Bornholmertræffet, der varer en hel uge i sommerferien og er for unge på 14-18 år. Philip har hørt en del om Bornholmertræffet og glæder sig allerede til næste års træf på Bornholm.

Børnene fra årets Langelandstræf

For Philip er det væsentligt at være sammen med andre, der stammer. Det er dejligt at være sammen med nogle, der har samme problem. Efter træffet er børnene i kontakt på Facebook, og de spiller online sammen, fortæller Philip.

I sin fritid bruger Philip lige som andre børn meget tid på computeren. Over Nettet hygges der med actionspil. Tidligere var han talentsvømmer og er god til at crawle hurtigt, men er nu holdt op, da han synes, at det er for meget at bruge 3 x 2 timer om ugen på svømmetræningen.

Bornholmertræffet 2019

– en uge med spændende aktiviteter og højt humør

Gokart var en af årets populære indslag

Bornholmertræffet foregik i år fra 30. juni til 7. juli. En uge hvor der deltog 16 unge i alderen 14-18 år, 11 drenge og 5 piger. Formålet med træffet var at give den enkelte mere selvtillid og selvværd gennem en række forskellige aktiviteter i den bornholmske natur. Og det lykkedes på alle måder.

Af Erling Jensen, redaktør Stammeforeningen.

–  Jeg har været meget begejstret for at deltage i træffet. Det har været sjovt og bl.a. var kørslen i gokart utrolig spændende. Gokartene kørte næsten 70 km i timen, og det føles meget hurtigt, fortalte Kathrine, 14 år, som kommer fra Skive. Det var en talepædagog, der havde anbefalet hende at deltage i træffet. Kathrine, der snart skal begynde i 8. klasse, kan ind imellem have stammen med blokeringer, men på træffet på Bornholm var situationen en helt anden. Nu var hun sammen med andre unge, der stammer, så hun slappede af og havde bare en god uge – og hun deltager helt sikkert i næste års træf. Det er dejligt at bruge en uge af sommerferien med at komme på træf med Stammeforeningen, lød det fra Kathrine.

Kathrine på mini golfbanen

Ali, 17 år, fra Vojens var helt enig. Han deltog for første gang i Bornholmertræffet. Ali – ja det er egentlig hans efternavn, men det var for besværligt at blive kaldt Abdulrahman Ali, som han sagde. Han fortalte også, at han i løbet af ugen næsten glemte problemerne med sin stammen. At være sammen med 15 andre unge, der stammer, havde givet en ro, så han ikke var anspændt, og det havde været meget glædeligt, lød det fra “Ali”. Efter sommerferien skal han i gang med HF Søfart.

Ali, 16 år, fra Kgs. Lyngby deltog i Bornholmertræffet for anden gang, og han var helt enig med Kathrine og Ali. Det havde bare været en dejlig uge, hvor der havde været mange spændende aktiviteter.

Ali, Alfred og Abdulrahman(Ali) på toppen af Kongemindet

En uge med sjove oplevelser

De unge på Bornholmertræffet kan se tilbage på en uge med både Teambuilding-aktiviteter og ture i den bornholmske natur.

Ud over kørsel i gokart prøvede de unge at køre med en svævebane på hele 290 meter. De spillede minigolf, skød med pil og bue, løb natløb, spillede fodboldgolf, besøgte Christiansø og Hammershus, de var i svømmehallen, de var ude at spise på restaurant i Snogebæk og de badede flere gange i den kølige Østersø.

På træffet boede de unge i en spejderhytte i Tejn, der gav de helt perfekte rammer for træffet.

Arrangørerne

Bettina Pedersen, der er næstformand / organisationsformand i Stammeforeningen, har været med til at arrangere træffet i 18 år. Jens Kristensen, der er bestyrelsesmedlem, har været arrangør i 14 år. Sebastian Ladegaard, også bestyrelsesmedlem, er 26 år. Han har været med til at arrangere træf i tre år, og var deltager alle fem år, fra han var fra 14 til 18 år gammel.
I år var Bettinas søn Martin og Jens’ søn Michael også i ledergruppen, og det glæder Bettina, at der er kommet flere unge med i ledergruppen. Jens og jeg synes, at det er sjovt at være med til at arrangere træffene, men Sebastian, Martin og Michael er med til at forny programmet, og det er godt, at Bornholmertræffet ikke kun er afhængigt af os ældre, lyder det fra Bettina.

Bornholmertræffet er en af Stammeforeningens ældste og bedste aktiviteter. Træffet har været arrangeret 22 gange. En uges ferie på solskinsøen i Østersøen er meget attraktiv, og det er bare super for de unge stammere at være sammen med andre unge, som har det samme problem. 

Når ordet gives frit på evaluerings-skemaerne, er deltagerne kommet med følgende udtalelser:

– jeg syntes det er utroligt fedt at kunne tale frit uden at skulle tænke på at man stammer. Jeg har personligt fået et par venner som jeg har haft kontakt med hele året næsten hver dag, indtil det nye træf. Så træffet har givet mig meget værdifuldt!

– Alfred

– Vores indtryk af turen har kun været positiv. Det giver plads til alle og alle er velkomne. Siden at alle stammer er det overhovedet ikke tabu-belagt som stammen tit kan blive i andre sammenhænge.

Det er et godt tilbud som viser andre unge stammere at der er andre som en selv. De kommer fra alle socialgrupper og i alle aldre.

Unge stammere får muligheden for at slappe af rundt omkring andre stammere, siden at alle stammer tænker man ikke over at man selv stammer og der er ikke samme pres på en som der nogen gange kan være i hverdagen.

Det er en god uge til at slappe af og snakke med andre unge om stammen og få venskaber der varer ved.

– Lukas Preston og Nathalie Christiansen

– Bornholmerturen 2019 har været en super sjov tur fyldt med en masse spændende oplevelser. Gokart, minigolf, svævebane – you name it!

Med en gruppe på 16 unge og 5 voksne drog vi ud i det bornholmske landskab, ja måske skulle vi tidligt op og i gang men det forhindrede ikke det gode humør at trænge igennem, fordi sådan er bornholmerturen bare!

Et fantastisk træf med nyfundne venner du har det sjovt med.

– Kathrine Linnet

– Det har været en super fed oplevelse. Alle har været meget positive og har bare været søde mod en.

Aktiviteterne har også været fede. De har også sat ens grænse på prøve.

Men som sagt har jeg haft det mega godt og ser frem til at komme med igen til næste år!

– Gustav

Der kan ses mange flere billeder fra træffet via dette link : 

https://sfid.dk/bornholmertraef-2019/